Wokstegt okse med okse, thaibasilikum, kål og æg

Wokstegt okse med okse, thaibasilikum, kål og æg

Foto: Line Thit Klein

Foto: Line Thit Klein

Hakket okse er en af de der hverdagsingredienser, som man kan blive så utroligt lam over at finde på nye retter med. Mon ikke mange bruger de samme retter igen og igen, fordi man bare ikke er inspireret, når man står kl. 17 og stirrer tomt ned i køledisken?

Her er et bud på en nem wokret med smuk savoykål og toppet med et sprødt spejlæg. Spises alene eller med ris eller nudler til.

Wokstegt okse med okse, thaibasilikum, kål og æg

Tid: 25 min

500 g hakket oksekød
1 fed hvidløg
1 tommelfingerstort stykke ingefær
1 løg
1 rød chili
olie til stegning
½ savoykål
4 spsk soja
1 bdt thai basilikum
4 æg

 

1. Hak hvidløg og ingefær fint og skær løget i strimler. Hak chilien. Varm en wok med olien og brun oksekødet grundigt. Når der ikke er noget væske i bunden af wokken, tilsættes løg, hvidløg, ingefær og chili. Lad det stege med et par minutter.

2. Snit kålen i strimler og kom i wokken sammen med soja. Vend det godt sammen og lad det stege i 3-4 minutter. Kålen skal stadig være sprød.

3. Steg imens æggene til 4 spejlæg i et par skefulde olie. Steg ved høj varme for at få sprøde æggehvidekanter. Hak basilikummen groft og vend i retten og server med spejlæg. Smager fantastisk med sriracha chilisauce over.

1Comment

Post A Comment

  • Thomas Halse
    Posted at 17:12h, 19 august Svar

    Ser godt ud!