
Whisky og bøffer – mere fra Skotland
Man kan vel ikke sige, man har været i Skotland, uden også at have drukket whisky? Det gjorde jeg i stor stil, da jeg besøgte Glenkinchie destilleriet ikke så langt fra Edinburgh. Her laver man lowland whisky, som er ret mild i det, og egentlig ikke specielt ophidsende. Men det var nu sjovt at besøge stedet alligevel.
Men vi startede dog med en frokost.
Det foregik i denne macho-mastodont af en bygning. Et hotel udenfor Edinburgh, hvor man tilsyneladende har en overvægt af mandlige kunder, for bygningen lignede en stor bilforhandler og lå tæt ved en motorvej, så det var nemt for forretningsfolk at droppe ind og mødes over en stor bøf. Både hotel og restaurant hedder Dakota og man glemte hurtigt alt om motorveje og forblæste parkeringspladser, når man trådte indenfor. Nu var det godt nok også en businessfrokost, jeg var til, og jeg er jo måske lidt en mand, sådan rent smagsmæssigt, for jeg finder kun meget sjældent på at vælge kyllingen, når man kan få en bøf.
Her var faktisk ret lækkert på sådan en newyorker måde, med rå murstensvægge, parketgulve og industrielle lamper.
Mens vi sad og kiggede i menukort, kom varme skåle med tomatsauce med smeltet gedeost ind. Dem dyppede man sit brød i og det var dejligt. En god idé med varm dyppelse til brødet. Her er det svenske Anette, som agerer håndmodel for mig.
Det her foregik samme dag, som jeg spiste middag på Kyloe, så jeg vidste allerede, at jeg skulle have en stor bøf om aftenen. Derfor valgte jeg en lidt mindre bøf fra en udskæring, jeg ikke havde prøvet før, en iron steak. Det er en muskel, der ligger et sted i skulderen af dyret og kødet havde meget smag, men var ikke super mørt. Bøffen kom med stegte skalotteløg og kapers og en lille salat.
Jeg fik en sideorder med lækker gratineret blomkål med masser af cheddar. Det skal man altså lige huske – blomkål elsker at blive gratineret!
Selv om desserterne så gode ud, så sprang jeg over og fik bare en dobbelt espresso.
Efter frokosten poppede vi forbi en ret lækker farm shop ved et gods, Hopetoun (prøv lige at se deres website, hvor man kan se billeder af godset – rimelig lækkert sted).
Slagterafdelingen var så fin med stort udvalg af pølser, masser af vildt, lam, svin og okse. Alt sammen var skotsk og det hele så så sirligt og fint ud.
Slagteren her gik tydeligvis meget op i sit fag. Jeg synes meget sjældent man ser slagtervarer i Danmark, der er så fint behandlet som dem i Hopetoun. Det hele var meget pænt trimmet og bundet op osv. Rigtig godt håndværk. Jeg fik desværre ikke taget billeder af udvalget af vildt, men det var virkelig flot!
Måske så I også det her billede på min Instagram? Jeg har ikke set det solgt før – oksefedt, som man bruger til at lave nogle meget syndige kartofler og fritter i. Uhh, det må smage godt!
Der var også et flot udvalg af små pies med kød og fisk, som var super fine. Og udover kølevarer, var der også lokalt dyrket frugt og grønt, masser af mel, honning, æg, syltetøj og meget andet. Man kunne faktisk få alt, hvad man havde brug for, dette sted. Måske bortset fra toiletpapir. Det var meget lækkert og posh og alt var udvalg med kvalitet for øje.
Vi sluttede dagens ekskursion med et besøg på Glenkinchie, hvor vi blev vist rundt i produktionen og efterfølgende havde en smagning af de forskellige whiskies, der produceres der. Man måtte desværre ikke fotografere i selve produktionen. Det var ellers ret interessant at se de enorme fade, hvor mærkelige væsker lå og gærede og boblede. Der duftede af korn og ølgær over alt, og ved enorme kobberkar var der bagende varmt.
Selve whiskyen var ikke særligt ophidsende. Generelt tror jeg, at lowland malts er ret lette whiskies, uden så meget power. Men det her var et af de destillerier, som ligger tæt på Edinburgh. Hvis man vil have mere heftig whishy skal man længere op i højlandet. Eller besøge en god bar i Edinburgh :-).
stefan
Posted at 09:37h, 10 oktobersyntes det er længe siden der kommet sådan en rigtig opskrift på din hjemmeside, det savner jeg lidt. 🙂
Rune Locht
Posted at 15:25h, 07 oktoberLyder som en lækker tur!
Angående “beef dripping fries” – så fik jeg på Hawsmoor (thehawksmoor.com) i London fornøjelsen af at prøve denne perversion af en pommes frites. Kan VARMT anbefales hvis muligheden byder sig 🙂
Mvh Rune
Mira Arkin
Posted at 08:49h, 08 oktoberOj, det lyder lækkert!