Weekendens mad

Weekendens mad

Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig søndagstur med min veninde. Vi kørte til Hornbæk i det smukke solskinsvejr og besøgte en ven, der har sommerhus deroppe. Og så gik vi en tur langs stranden og gloede på de fine huse langs kysten.

I Hornbæk havde vi pitstop på Restaurant Hansens Café, hvor vi spiste frokost. Hansens ligger i et gammelt stråtægthus på Havnevej midt i Hornbæk. Man kan sidde foran og bag huset – og selvfølgelig indendørs. Vi satte os i den solrige gårdhave. Hvor er det dog fantastisk, at man kan sidde ude og spise frokost allerede. I love it!, som min by-broder Ole Henriksen ville sige (han er jo fra Nibe).

Hos Hansens fik vi smørrebrød – og vi er jo veninder, så vi valgte de samme ting fra kortet – faktisk er vi så gode veninder, at vi uforvarende havde taget ens bluser på, og vi havde også begge hestehaler. Langt ude!

Først fik vi pandestegte rødspættefileter (det øverste billede). De var vendt i groft mel og stegt sprøde. Dertil det, de kaldte hjemmelavet remoulade, som jeg nu ikke fandt særlig ophidsende. Den var meget mayonnaiset, og så var der store, firkantede stykker kogt (sikkert fra frost) gulerod i og lidt grove pickles. For fed i smagen for mig. Men fisken var frisk, dejlig og sprød. En firser-citron og lidt salat til. Jeg hader når citroner er skåret på den der gamle smørre-brødsfacon ( hvad kalder man det? Ridder?) – det er jo ikke til at klemme saften ud. Men fred med det. Det var en udmærket rødspættefilet – over middel.

Bagefter fik vi kartoffelmad med hjemmelavet hønsesalat og friteret gulerod. En ret, jeg synes mindede lige lovlig meget om en af specialiteterne på mit yndlingssmørrebrødssted i København, Schønnemann, hvor de har Jomfruens Natmad, som er det samme, bare med røgede kartofler og bacon. Men det er nu en gang en dejlig kombination. De milde kartofler, den fede, hønsede hønsesalat og de søde, salte og sprøde friterede gulerødder. En virkelig dejlig mad, men ikke så god som Schønnemanns!

Frokosten var dejlig. Vi sad godt udenfor, og der var endda tæpper, hvis man frøs. Servicen var fint og de andre gæster var alle sådan nogle hyggelige, glade folk, der også var ude og nyde søndagens solskin og som alle smilede og hilste og sagde velbekomme, når de gik forbi. Det bliver man i godt humør af. Smørrebrødet var godt – lige over middel. Hansens kunne skrue op for kvaliteten og den almene lækkerhed ved at servere lidt mere interessant (hjemmebagt) rugbrød, og droppe de kedelige Lurpak pakker med smør til fordel for lidt fiksere skåle eller noget med smør i. Men altså et helt ok sted til en frokost.

Restaurant Hansens Café
Havnevej 19
3100 Hornbæk
Telefon: 49 70 04 79

Nu startede jeg jo med søndagen, men jeg har også spist andre dejlige sager i weekenden.

Perfekt paneret fisk

Fredag var jeg forbi fiskehandleren og købte dejlige rødtungefileter. Dem delte jeg på langs, dyppede i æg og vendte i den fantastiske, japanske Panko rasp, som giver langt sprødere panering end den almindelige, danske rasp. Kig efter Pankoen i specialbutikker og asiatiske købmænd. Eller køb grov rasp, som jeg har set i bl.a. Irma. Eller lav din egen. Det er nemt. Bare gem dit hvide, tørre brød og kom det i foodprocessoren. Det giver dejlig rasp. Og det er økonomisk! Fisken stegte jeg i neutralsmagende olie. Perfekt!

Jeg var også forbi luksusgrønthandleren Din Baghave i Tullinsgade, hvor jeg købte en god håndfuld ramsløg – det er jo nu, de gør skovbunden grønnere, så husk at spise en masse af dem. For os der er dårlige til natur, kan man heldigvis købe ramsløg visse steder. Irma har dem for eksempel. Se et par andre ramsløg-opskrifter her og her. Til fisken fik vi sauterede grøntsager – bønner, asparges, fennikel og courgette. Da de var færdige ploppede jeg ramsløgene over, så de lige faldt lidt sammen af varmen, men stadig havde lidt af deres hvidløgs-bid tilbage. Lidt citronsaft over og værsgo’.

Først lidt at sunde sig på

Lørdag aften var Peter og jeg forbi en af vores yndlingsbarer, 1105. Her fik vi lidt forskellige cocktails, så vi havde en god bund af alkohol, inden vores kødmiddag på Madklubben Steak.

Jeg startede med en af mine klassiker-favoritter, Tommys Margarita (billedet) – en Margarita med agavesirup i stedet for triple sec. Igen: I looooove it! Peter fik en af vores favoritter, Emerald Hills, med Hendricks gin, agurk og ingefær.

Bagefter fik Peter en drink med lidt grøn Chartreuse, som gav det sådan en fin urtesmag. Og så var der ribs i og på. Lidt en tøsedrink at se på – det drillede jeg ham med :-).

Jeg fik en Lady Eucalyptus – en variation over en White Lady med masser af den tørre, krydrede smag af eucalyptus. Den var shaket med æggehvide, hvilket giver cremethed og det fineste skum. En dejlig drink. Den skal jeg have igen.

1105 Bar
Kristen Bernikowsgade 4
1105 København K
Tlf. 33 93 11 05

 
Og så en stor bøf

Efter 1105 gik vi den korte tur over på et af mine favoritsteder – Madklubben Steak. Det var der, jeg spiste morgenmad for nylig. Der var totalt smæk-fyldt i begge restaurantens etager og personalet havde afsindigt travlt. Men vi blev taget godt imod og startede med et glas bobler, Mercier Champagne til 75 kr. glasset. Madklubben Steak er et fedt sted at gå hen og spise billigt. Der er gang i den, masser af unge mennesker, fest og glade dage. Du får rigtig god value for money og derfor er det også et sted, vi ofte går hen og spiser.

 Til forret fik jeg en dejlig røget laks, som smagte tørsaltet og var lækker og fast i konsistensen og langt fra den kedelige, slatne og våde laks, man ofte ser. Den lå ovenpå en aioli med masser af citron i og så lidt fintsnittet fennikel og sprøde croutoner. Lækkert.

Peter fik jordskokkesuppe. Der kom en dyb tallerken med croutoner smagt til med trøffelolie og lidt bacontern. Suppen fik han i en kande, så han selv kunne hælde den ud over. Suppen var fyldig og cremet og havde perfekt konsistens. Ikke for tyk – ikke for tynd. Masser af dejlig hønsefondsmag og den røgede smag af jordskok.
Til vores forretter drak vi et glas udemærket tør, tysk Riesling – jeg kan ikke huske producenten – til 50 kr. pr. glas.

Madklubben Steak er jo en steakrestaurant, så jeg fik mig en 350 grams ribeye, som koster 50 kr. i tillæg til menuprisen, der er 300 for 3 retter. 
En flot stor bøf som var medium, dog lige lidt meget medium. Den kunne godt have fået 1 minut mindre. Men de havde altså også absurd travlt den aften, så det tilgiver jeg. En ribeye kan også tåle det, fordi den er så marmoreret.

Fordi jeg faktisk havde spist en ret syndig frokost med burger og twister fries på burgerbaren Cocks & Cows på Gammel Strand (desværre ingen billeder), valgte jeg de ellers dejlige fritter på Madklubben fra til fordel for nogle uskyldige grønne bønner. Til min positive overraskelse var der rundhåndet drysset med sprødstegt bacon – bacon er altid en velkommen overraskelse! Lidt vinaigrette og tynde skiver skalotteløg over og lidt frisk løvstikke, som man måske burde skrive på beskrivelsen på kortet, da det er en ret kradsbørstig urt, som mange nok ikke er så vilde med  – den har sådan en lidt sæbet smag. Men det fungede nu godt med baconen.

Og så var der naturligvis en lille gryde friskpisket bearnaise til. Den har de bare styr på på Madklubben Steak. Den var lige i øjet med konsistens, syre og estragon-hed. Syrlig, fed bearnaise passer bare så ufatteligt godt til stegt oksekød. Genialt.

Peter betalte 200 kr. ekstra for at få Tournedos Rossini. Den helt klassiske ret med et stykke smørstegt brød, en mørbradbøf over, toppet med stegt foie gras og revet trøffel. Dertil madeira sauce. Peters ret kom også med lidt smørstegte babykartofler. Rossinien var desværre ikke helt i øjet, da foie gras’en var stegt lidt for længe og derfor havde mistet sin cremede blødhed. Den bliver lidt gummiagtigt og trannet i smagen, når den får for længe. Trøflerne var ikke friske men syltede, og derfor lidt tamme i smagen. Bøffen var stegt perfekt, men alt i alt var Peter ikke oppe at ringe over retten, og lidt misundelige på min mere basic no-nonsense bøf bearnaise, som var super dejlig.

Til hovedretterne drak vi en flaske Cordona Barolo til sølle 375 kr. flasken. Selvfølgelig får man ikke karakterfuld Barolo til de penge, men den smagte dejligt og var vældig drikfældig (vi havde ingen problemer med at bunde en flaske), og Nebbiolo er en af mine yndlingsdruer, som også gik godt til Peters trøfler.

Desserten var rigtig dejlig. Faktisk så dejlig, at vi blev enige om, at æble-trifli – eller æblekage – er en af verdens mest perfekte desserter. Den dejlige kombination af syrlig og sød æblemos, søde, sprøde makroner, blid og cremet letpisket fløde og så lidt kaneltilsmagt rasp, som her kun var i bunden, er bare perfekt. Alt hvad man har brug for i en dessert. Jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke laver æblekage konstant. Det er dansk mormor-mad, når den er bedst. Mums.
Vi drak et (stort) glas Mas Amiel, som er en sød vin fra Sydfrankrig, til 50 kr. glasset. Det havde nok passet mere perfekt med et glas hvid dessertvin til, hvilket de skam også har både på flaske og glas. Men jeg har et særligt forhold til Mas Amiel’en og sad og nød den efter desserten og blev en glad, lidt pangler dame med blå tænder, som bare skulle hjem i en taxa bagefter. Skøn aften.

Madklubben Steak
Pilestræde 23
1112 København K
Tlf. 33 13 33 34

Tak til alle steder for en dejlig weekend!