Verdens bedste restaurant 2011: noma
San Pellegrino har netop offentliggjort deres liste for 2011 over verdens bedste restauranter – det var den liste, som gave noma 1. pladsen sidste år.
Top 3 i 2011 ser sådan her ud:
1. noma – René Redzepi
2. El Celler de Can Roca – Joan Roca
3. Mugaritz – Andoni Aduriz
Stort tillykke til vores helt egen nordiske restaurant, noma. Jeg er glad for, jeg fik spist der fornylig, for nu bliver det jo helt hat og briller at få bord 🙂 Det er altså sejt gået af drengene på Christianshavn. Tag den, sure-Michelin!
Læs min anmeldelse af noma her.
I 2010 var top 3 sådan her:
1. noma – René Redzepi
2. El Bulli – Ferran Adrià
3. The Fat Duck – Heston Blumenthal
Listen bestemmes ud fra resultatet af omkring 800 menneskers vurderinger – dette store panel består af kokke, anmeldere, restauratører og andre gastronomer, som indgiver deres stemmer fra hele verden. Hver panelmedlem har 7 stemmer som skal placeres både på lokale kandidater indenfor deres område, men 3 af stemmerne skal gives til en restaurant i et andet land, end medlemmets hjemland.
Marie
Posted at 11:13h, 20 aprilHelt enig i, at det er super mega kæmpe fantastisk, at Noma har cementeret sin plads. Men synes dog det er underligt at Alinea er “nede” på en 6. plads!