Verandah – Moderne indisk i de skønneste omgivelser.
Fredag aften var jeg inviteret på Verandah – den moderne indiske restaurant i Claus Meyers nyeste satstning, The Standard, i det, der før hed Custom House nede i Havnegade, lige om hjørnet fra Nyhavn.
Bygningen er top lækkert istandsat og indrettet med alle de nyeste tendenser, som må gøre The Standard til fluepapir for designinteresserede.
Udover Verandah er det også her, man finder gourmetrestauranten Studio, den nordiske bistro Almanak samt Nils Lan Dokys jazzklub, The Standard.
Verandah ligger i den ene ende af bygningen og er indrettet med støvede blå nuancer, spejle og store, luftige planter. Vi sad dejligt i to bløde sofaer og mellem retterne satte jeg mig lige over til Peter og fik en krammer – super hyggeligt.
Vi lagde ud med friskbagte naanbrød med blå birkes, dryppet med flydende honning. Der var også blødt smør, linsesalt og lækkert stærke syltede radiser med sennepsfrø.
Så kom et stykke sprødt kyllingeskind med en kyllingelevermousse. Bagved er det en supersprød samosa med fyld af hummer og en masse krydderier. Den lå ovenpå en spicy tomatchutney.
Se lige, hvor pænt det er. Stilen er sådan lidt østlig-koloni-europæisk-mixet med asien agtig.
En af mine favoritter denne aften var den her softshell krabbe. Det er en dansk krabbe, som er fanget lige inden den får dannet sin hårde skal, så man kan fritere den og spise den hel. Her var den dyppet i en dej, som jeg gætter på, var lavet med kikærtemel og en masse eksotiske, varme krydderier. Der var også en skefuld dejlig, sød krabbesalat af hvidt krabbekød og en frisk tomatchutney. Virkelig en dejlig krabberet, hvor det indiske kom ind og gav ekstra dimension og bund i smagen.
Vi fik en rigtig velsammensat vinmenu til maden. Det er svært at sætte vin til indiske, krydret mad, men det lykkedes ganske fint med bl.a. en skøn riesling fra Paulinshof, som både Peter og jeg i forvejen elsker. Jeg fik dog også smagt på nogle af de andre drikkevarer. Her er det en cremet, sød og meget “mangoet” mango lassi med hakkede pistacier over. Det føltes som at drikke en dessert.
Min anden favorit denne aften var disse afsindigt velsmagende stykker tandoori laks. Yoghurtmarinaden var så velsmagende, at jeg havde lyst til smøre alting ind i den og grille det – lige meget hvad det var! Laksen var let tilberedt, så den stadig var blød og meget saftig og sammen med en raita med dild og lidt sprødhed i form af knuste wasabiærter (de er ikke så strikse med hvad der er indisk, og hvad der ikke er) var det perfektion og der var ikke et øje tørt.
Jeg var til gengæld ikke begejstret for den næste ret, som var en skive af en slags sammenpresset pølse lavet af kylling og krydderier. Saucen var krydret og velsmagende – jeg kan simpelthen ikke identificere krydderierne, for der er brugt virkelig mange. Men pølsen så uappetitlig ud og havde en kedelig konsistens og det var bare for over-processed. Saucen var velsmagende og lavet på bl.a. mandler, cashews og rosenblade.
Vi fik to forskellige hovedretter.Peter fik en mørk, men ikke stærk lammegryderet, som kom med basmatiris, sprøde kartofler stegt med spidskommen og krydrede bønner med friskrevet kokos.
Jeg fik seafood biryani, som blev serveret i en lerpotte med låg af butterdej. Når man skar igennem dejen kom man ned til den aromatisk risret med rejer, små kammuslinger og stykker af havbars. Retten havde en skøn, blid krydring, men den led desværre af at have fået lidt for meget, få både fisk og skaldyr var lidt overtilberedte.
Det er jo ikke til at styre i denne type ret, og det gjorde desværre, at retten virkede lidt flymadsagtig. Og så havde jeg foretrukket, at retten var tilberedt med et almindeligt låg, så jeg ikke skulle igennem al butterdejen, som jeg synes dominerede retten.
Til biryanien var en dejlig rosenpeber raita og en god og stærk dal, som gik rigtig godt til.
Efter en passende pause kom en lille appetitlig predessert: frossen mangois med pulveriseret appelsinskal (det var helt vildt lækkert!) og kandiseret rose og pistaciecreme.
Selve desserten var en fugtig kage i mange lag, kaldet bibinca, som smagte meget af muskat. Der var en cigar af sprød, friteret dej rullet om lidt af kagen og så en kugle kokosparfait. Dejlig dessert og skønt med muskatnødden, som vi egentlig ikke ser så meget til, udover i bechamelsauce.
Så kom en lille post-dessert (jeg er vild med konceptet mange desserter!): et lille glas hjemmelavet og noget så dejlig chai (gå hjem, pulver-typer!) med en sprød kugle sesamkaramel.
Jeg er glad for endelig at have prøvet Verandah. Det er fedt at se, at det indiske køkken kan være lettere og mere elegant end det – hovedsagelig nordindiske/pakistanske køkkken – vi mest kender herhjemme. Man kan så meget med de avancerede krydringer, og det er tydeligt at Verandahs kokke fuldstændig mestrer brugen af krydderier på et plan, hvor vi slet ikke kan følge med som indfødte skandinavere.
Indretningen af restauranten – og hele huset i øvrigt – er faktisk et besøg værd i sig selv, men det er Verandah sandelig også. Og så var betjeningen i øvrigt meget opmærksom og sød hele aftenen igennem og alle vores spørgsmål blev besvaret enten med det samme eller efter at have søgt råd i køkkenet. Det var en meget eksklusiv oplevelse at spise her og samtidig var der også en lækker puls i hele hytten, hvor jazzkoncerten var startet, da vi gik en tur langs vandet udenfor på den optimalt beliggende veranda langs bygningen. I øvrigt sad bl.a. Nils Lan Doky og Benjamin Koppel og hyggede sig derude, mens vi spiste – det var nok dem, der gav koncert senere.
Verandah har desuden en lækker bar, som man går forbi på vej ind i restauranten. Den er nok også et besøg værd.
No Comments