Umbrien: Frokost på Osteria del Trivio

Umbrien: Frokost på Osteria del Trivio

Det var Otto, der endte med at bestemme, hvor vi skulle spise frokost i søndags. Vi havde vandret rundt og var tæt på at komme derhen, hvor man er gået sukkerkold og ingen beslutninger kan tage og derfor fortsætter i det uendelige og bliver surere og surere. Heldigvis sagde Otto “Se, her ser hyggeligt ud” og gik bare ind og så var det faktisk hyggeligt. Og stedet var Osteria del Trivio nær shoppinggaden Corso Garibaldi.

Vi delte en antipastitallerken, som viste sig at være tre serveringer. Der var en roulade med spinatfyld, en friteret courgetteblomst, friteret artiskok, mozzarella med trøffelpasta, en ukendt ost og et stykke brød med et vagtelspejlæg og lidt trøffelpasta.

På charcuteritallerkenen var tre slags salami, en virkelig god coppa og hjemmeskårne skiver parmaskinke. Og lidt grillet fladblød.

Derefter kom en skål med lidt lune lokale grønne linser og et par andre ting, som jeg pludselig har glemt! Men noget af et udvalg på en lille bitte restaurant. Og til 12 euro.

Det er mamma Mirella, der står i køkkenet og muligvis hendes mand, der kører gulvet. Rigtigt hyggeligt lille sted med ternede duge og det hele. Og de var så søde ved vores børn, som for en gangs skyld faktisk også opførte sig ret pænt, selv om baby Frederik synes det var det fedeste hele tiden at prøve at hive dugen af bordet.

Som primo fik jeg den pastaret, der er på det øverste billede. Det var strangozzi (umbrisk lokal pastatype, som er en slags firkantet spaghetti) med favabønner, salvie, en lille smule pancetta og masser af pecorino.

Peter fik denne pappardelle med salsiccie og broccoli og en masse smør. Begge dele var virkelig lækre og Mirella laver al pastaen selv.

Vi sluttede af med en espresso og Peter tog en amaro (og kom af med 440 kr. for det hele, inklusiv Ottos pasta med tomat og en halv flaske vino og vand og sodavand til Otto – det er det dobbelte af hvad vi brugte på et par boller og et par kaffer i Lagkagehuset i lufthavnen, da vi rejste!) og så kravlede vi langsomt op ad tonsvis af stejle små gader med levn fra romerne. Spoleto er sådan en fin og uspoleret by og vi har det, som om vi er de eneste turister i byen. Der er nok flere senere på foråret og om sommeren.