Trøfler og andet rart fra Alba
Nu er vi tilbage fra turen til Piemonte – altså tilbage i Tourrettes sur Loup. Det var dejligt med en ferie i ferien – ferie i anden, som min far kalder det. Fedt, ikke at skulle blive lidt depri over at ferien i Piemonte er slut, men at man faktisk bare kører hjem til sit hus i Sydfrankrig. Det kan vi godt li’.
Alba er en hyggelig by, hvor der var relativt stille og roligt nu, for det er jo ikke højsæson for turister nu. Jeg tænker at der er langt mere gang i den i oktober og november, når der er sæson for Piemontes berømte hvide trøfler. Det har jeg til gode at opleve. Jeg vil helt klart tilbage til Piemonte i efteråret. 35 graders varme er for meget for mig og man har ikke helt så meget lyst til Norditaliens lidt tunge køkken, når der er så varmt. Og de røde vine fra området er også mere egnet til at blive drukket i køligt vejr.
Alligevel fik vi nu spist en masse dejligt på vores besøg. Der skal mere end 35 grader til at slå min grådighed/madkærlighed ud.
Tirsdag morgen var der marked i byen. Måske ikke jordens mest ophidsende marked, men grøntsagerne var alligevel langt mere interessante end hvad vi er vant til i Danmark (altså lige bortset fra hvis man rent faktisk har sig et marked i nærheden, hvor der sælges alle de lækre sager, der lige nu er i sæson i Danmark – men nu taler jeg om det almindelige udvalg i en almindelig dansk provinsbys butikker, som jo er latterligt kedeligt). Som sagt – fint udvalg af frugt og grønt, men lidt for meget salg af dårlige køkkenredskaber af plastik og frygteligt tacky tøj til italienske trailer trash kvinder (vi er jo på landet her i Piemonte, og alle er åbenbart ikke rige vinbønder med Ferrarier). Dog er der måske mere sjov i at se på de skanky kvinder over 50 med dybe kavalergange, smøger i kæften, billige smykker og høje hæle, end de midaldrende kvinder i Danmark, som går i ét med tapetet. It ain’t over till it’s over!
Jeg tilgiver dem i hvert fald deres dårlige tøjsmag, når nu de dyrker og sælger deres smukke og fantastiske grøntsager.
Disse søde Tropea løg havde jeg ikke set før. Jeg ved ikke, om de er i familie med bananskalotter, men jeg har taget nogle med hjem til Tourrettes, og så må jeg smage og se hvad det er for noget. Det var i hvert fald en delikatesse, som er i sæson nu, og som de alle solgte på markedet – også på det store marked i Sanremo, som vi besøgte i går på vej hjem, og hvor jeg også tog en masse billeder.
Husk forresten, at der er mange flere billeder fra mig på Instagram (jeg hedder miraarkin) og på min Facebook side.
Det her er den underspillede domkirke i Alba. Fantastisk smuk og enkel. Der var bagende hedt på pladsen foran kirken og velsignende køligt indenfor.
Man falder hele tiden over skønhed i Italienske byer. Afskallede vægge og skodder, der trænger til maling, ser bare fantastiske ud hernede, hvor det måske ville se mere fesent ud derhjemme.
Om eftermiddagen var vi forbi trøffelhandleren Tartufo & co., der ligger på en stille parallelgade til gågaden i Alba. Her købte vi en enkelt trøffel, som kun kostede 4 euro. Det er jo nærmest latterligt. Til den pris er der jo ikke en gang tale om en luksusvare. Man burde bare spise det hele tiden – det gør vi også lige for tiden.
Pasta, smør, parmesan og trøffel kan ikke gå galt. Super enkelt og hurtigt og vidunderligt sexet mad. Og naturligvis med Nebbiolo i glasset.
Til dessert spiste vi den kage, som vores vært Massimos mor havde bagt. Vi boede i en lille lejlighed i hos Casa Bona B&B. Det var et perfekt sted for os med lille Otto, for han er dårlig til at være med ude at spise om aftenen, så vi havde brug for et sted med et køkken, så vi kunne hænge ud hjemme om aftenen. Her havde vi en terrasse og et lille køkken med det mest nødvendige og det fungerede fint. Massimo var fantastisk sød og hans mamma bagte denne kage med æbler til gæsterne – ind imellem at hun råbte ad sin mand. Måske var det bare sådan hun talte. Rimelig bossy mamma. Men fedt sted at bo og de var alle helt tossede med Otto, så det får de også ekstra point for.
Den sidste aften i Alba havde vi købt et par trøfler mere. Denne gang spiste vi dem revet over spejlæg med et drys af parmesan. Æg og trøffel er så lækkert sammen og jeg fandt inspirationen til denne ret – hvis man overhovedet kan kalde en så simpel sag for en ret – fra Bistrot Paul Bert i Paris.
Og da vi kom hjem til Tourrettes i går eftermiddags, lavede jeg scrambled eggs med trøffel og et par klatter crème fraiche d’Isigny. Overdrevet lækkert og Otto fik også en portion. Lille trøffelbarn.
I aften skal vi drikke Barolo og spise risotto med trøffel, selv om det måske ikke er det man har mest lyst til i 28 graders varme. Men vi SKAL! Puh, det er hårdt 🙂
No Comments