Trøffelmenu hos Carne Famo

Trøffelmenu hos Carne Famo

Min yndlingsitaliener, Carne Famo, har trøfler på menuen for tiden. Det er åbenbart et frygteligt dårligt trøffelår – det har været alt for tørt for de små hemmelige guldklumper i den piemontesiske jord, så priser er endnu mere sindssyge end de plejer! Alligevel tager Famo masser af sorte og hvide trøfler hjem nu hvor sæsonen er på sit højeste. Jeg var forbi og teste den særlige trøffelmenu, som kan fås sideløbende med Famo Carnes almindelige menu. Det var klassiske piemontesiske trøffelretter og det var utroligt dejligt!

Oppe ved køkkenet var en af kokkene ved at lave tagliatelle til primoen. Han håndskar dem forsigtigt ud og vendte dem i durummel. Mindre end en time efter, spiste vi dem.

Første ret på menuen var tatar af oksekød. Super enkelt, ret finthakket, og bare vendt med god olivenolie, salt og peber. Toto (som lavede maden til vores bryllup og hvis mad jeg ELSKER) stod lige så fint og høvlede sort trøffel over hver portion. Hele restauranten duftede – nej hørmede – af trøfler.

Vi drak Barbera d’Alba fra Matteo Coreggia til – desværre skulle jeg ud og køre bagefter, så jeg måtte nøjes med blot at smage. Det er en hardcore tatarservering uden alt muligt krymmel og dut, men sådan gør man i Piemonte. Det rå kød er super godt sammen med den blide sorte trøffel.

Næste ret var egentlig en ekstraret, som ikke er på menuen, selv jeg syntes det var den allerbedste af retterne. Jeg døde næsten af lykke, da jeg skar i den smørdampede kartoffel, som var gratineret med bechamelsauce med taleggio og parmesan og fik høvlet hvid trøffel over sig. Inden i var gemt en mørkegul æggeblomme som havde hygget sig i kartoflen med lidt trøffelsmør. Det hele oozede ud i lykkelig snaskethed og jeg havde rent ud sagt lyst til at tage retten med mig hjem og lave amore med den, hvis det nu havde været muligt. Kartofler og æg er helt klart nogle af trøflens aller bedste venner. Den hvide trøffel har en nærmest hvidløgsagtig duft over sig, som skar igennem de bløde smage fra æg og kartoffel. Åh men altså, hvor var det en god ret!

Storsnakkende Fabbio kom ind med den store alupande, som så ofte bruges til pastaretter i det italienske køkken. Den friskkogte tagliatelle blev vendt med masser af smør og kogevand fra pastaen og så blev der ellers høvlet hvid trøffel over.

Så simpelt og så godt. Og så var der selvfølgelig Barolo i glasset. En feminin lækker og rosensmagende en fra Cascina Fontana.

Sidste ret var næsten endnu mere simpel: Ristet brød med bløde røræg (lige som de skal være) og høvlet hvid trøffel over. Ægget bærer trøflens smag og aroma så smukt frem. Selv om jeg var ret mæt, havde jeg absolut ingen problemer med at inhalere denne ret. Fik jeg sagt at der selvfølgelig var masser af smør? Mums!

Og så var jeg seriøst ikke mere sulten, men en vandbakkelse er jo mest bare luft. Toto har et eller andet kørende med vandbakkelser – det laver han ofte til dessert. I dag var den fyldt med hasselnøddeis (hvor der ikke vokser vin i Piemonte, vokser der jo hassel) og overhældt med varm chokoladesauce. Vi fik moscato d’Asti fra Spinetta til – den drak vi også til bryllupskagen til vores bryllup – det er frisk, sprudlende hyldeblomstguf og den havde sødme nok til at klar chokoladesaucen.

Sikke en skøn menu. Skynd dig ned efter noget trøffelkærlighed – sæsonen er kort!