Toscana: på besøg hos Il Cipresso – Vin Santo, olivenolie, osteria og agriturismo

Toscana: på besøg hos Il Cipresso – Vin Santo, olivenolie, osteria og agriturismo

I juni var jeg på en pressetur i Toscana, hvor jeg blev kartet rundt i en bil fra den ene ende af Chianti til den anden, for at se regionen og smage på dens produkter. Ikke det værste job…

Jeg besøgte mange vinproducenter og agriturismo’er (gårde, som udlejer værelser eller lejligheder), men et sted, som jeg stadig tænker på, var vineriet Il Cipresso nær Arezzo. 

Her på en smuk gård laver Alberto Marcelli og hans hustru Silvia økologisk vin og driver samtidigt en restaurant i gårdens gamle tobakslade (i gamle dage var der er stor tobaksproduktion i Toscana) og udlejer et lille hus på familiens store grund – lige ved siden af olivenlunden, som der hvert år kommer en virkelig lækker olivenolie ud af.

Alberto Marcelli er en af den slags mennesker, hvor man kan mærke, at han aldrig har manglet kærlighed. Han har en hjertelig latter og udstråler livsglæde og kærlighed, og man kan ikke andet end at blive i godt humør af at være i hans selskab. Han hustru var lige så sød – hun er biolog på universitet i Sienna. Sammen driver de Il Cipresso vineriet, hvis Vin Santo var en sand nydelse.

Vi besøgte loftet, hvor man både laver og lagrer Vin Santoen. Druerne til vinen er en blanding af Trebbiano og Malvesia. De høstes i september og bredes ud på sivmåtter på loftet, hvor de får lov at tørre i 3-4 måneder, så de bliver til rosiner. I januar presses druerne og den søde, parfumerede saft lagres på både gamle og nye fade. På billedet her kan man se både de gamle, mørke fade, som en gang har været brugt til Madeira, og de nye rene egefade. Nogle fade er af eg, andre af enebærtræ. Vinen er lavet helt naturligt, kun med brug af en gær “moder”, som består af gærsedimenter fra tidligere produktioner, som hvert år gemmes og genbruges til næste års produktion.

Når saften er hældt på tønder, efterlades den på loftet og der sker ikke så meget de første på måneder udover lidt oxidering gennem tønderne. Fordi det er vinter og der er koldt, starter gæringen først, når foråret kommer og temperaturen på loftet begynder at stige. Når vinen når 16% alkoholindhold, stopper gæringsprocessen, fordi gærcellerne ikke kan leve i alkoholen. Det resterende sukkerindhold i vinen er det, der giver vinen sin sødme (og sådan er det for al vin).

Vin Santoen lagres oppe på loftet i 10 år, inden den hældes på flasker. Il Cipresso laver kun 500 liter Vin Santo om året.

Tilbage i tobakslageret ligger nu Il Cipressos osteria og en lille butik, hvor man kan købe lokalt producerede varer. Alle varer er udvalgt for deres høje kvalitet og alle er fra producenter, som brænder for deres produkter. Der er lækre oste, pølser og skinker, honning, sæbe og også Il Cipressos egen olivenolie.

Honningen laver de selv på gården. Alberto har nogle bistader, som han hygger sig med.

Under besøget hos Il Cipresso spiste vi den dejligste frokost i skyggen af et træ uden for deres lille osteria.

Vi lagde ud med hapsere med frisklavet ricotta og bladselleri. Jeg må sige, at ricotta altså er meget andet end den karakterløse, grynede sag, vi i Danmark kan få fra f.eks. Galbani.

Derefter kom en masse charcuteri og oste fra deres lille butik. Skinkerne var formidable. En af dem var lagret 24 måneder og var skåret af den del af skinken, som er tættest på benet og som derfor har mere smag. Det var en af de bedste skinker, jeg nogensinde har smagt. Den smeltede på tungen og fyldte munden med velsmag. Utroligt yummy. Det er den længst til venstre på brættet. Der var også pecorino (fåremælksost, der er klassisk for Toscana) i forskellige aldre og dertil Silvias hjemmelavede hyben-mostardo, brombær med Sambuca og deres hjemmelavede honning.

Det var himlen at sidde der under træet og spise en vaske ægte italiensk frokost – udelukkende lavet med de allerbedste lokale råvarer – fra producenter de kendte personligt og kunne lide. Fantastisk.

Til hovedret fik vi to slags pasta. Denne var hjemmelavet tagliatelle med salsiccia og nye løg. Den anden var tagliatelle med en kødragu uden tomat, som smagte intenst af kød. Apropos kød ligger Il Cipresso i Chiana dalen, hvor kvægtypen Chianina græsser. Det er denne hvide kvægrace, man bruger til den kendte bistecca fiorentina – den kæmpe store porterhouse steak, som man spiser i Toscana.

Se lige, hvor dejligt det er. Jeg sad lige foran træets stamme. De andre gæster var journalister fra de andre nordiske lande og så turens italienske arrangører. Det var en perfekt frokost. Helt perfekt.

Til dessert skulle vi heldigvis smage Il Cipressos egen Vin Santo. Den var tyktflydende og intens og langt mere kompleks end mange andre Vin Santo’er, jeg smagte på turen. Jeg tror den naturlige tilgang til produktionen er med til at give vinen ekstra meget karakter. Selv om den var meget fyldig og nektar-agtig, var den stadig ganske frisk og meget appetitlig. Et virkelig dejligt glas. Jeg tror desværre ikke den kan købes i Danmark.

Dertil spiste vi Silvia hjemmebagte tærte med jordbær og hasselnødder. Jeg var helt solgt over denne vidunderlige frokost – det er den slags, vi heroppe i det kolde nord drømmer om at opleve, når vi rejser til Toscana. En ægte, autentisk oplevelse. Silvia lo lidt af min begejstring, da jeg forklarede hende det med det sande Italien, uden turistfælder. Jeg spurgte hende, om de altid lavede sådanne frokoster – også til de almindelige gæster i agriturismoen. Det gør de selvfølgelig – og hun kunne slet ikke forstå at jeg spurgte – det var da en selvfølge. Fantastisk!

Så du – kære læser – kan selv få samme dejlige oplevelse. Bare kør forbi til frokost eller middag, eller book dig ind i Il Cipressos hyggelige feriebolig, Il Granaino. Man kan være med til at høste vin eller oliven, hvis man kommer i sæsonen. Eller man kan bare smide skoene og slappe af, nyde solen, cikaderne og den gode mad.

Sådan så den ene stue ud i ferieboligen – lækkert og lyst. Huset lå helt privat, så man havde det for sig selv. Perfekt sted til 2 par eller et en familie med børn.

What’s not to like?