vinter Tag

Simremad: Kylling i Riesling med bacon og svampe
kylling i riesling

Foto: Line Thit Klein

 

Ja, det er marts, og det er skønt. Især i dag, hvor solen har skinnet og man har fået en snert af forår i luften. Men marts er også en ond snydemåned, hvor man er klar til at sige farvel og tak til vinteren og lade foråret komme ind, men hvor der alligevel altid lige kommer en led omgang sne og sjap og ødelægger det hele for os.  (mere…)

Stenbiderrogn – de lyserøde små darlings er over os

stenbiderrogn

Jeg sagde det sidste år, og nu siger jeg det igen: husk nu stenbiderrognen!

Sæsonen er over os, og de fine lyserøde skattebasser ligger hos fiskehandlerne og venter på at komme med dig hjem. I år er der  – i hvert fald i København – en del arrangementer i forbindelse med stenbiderrognen. (mere…)

Rosenkål med pancetta og citron – helt uden prut!

rosenkål
Foto: Line Thit Klein

Min teori er, at folk hader rosenkål, fordi de synes det smager af prut. Og det gør det også – vel og mærke hvis det er kogt i smadder. Jeg nægter at acceptere, at noget der ser så fint ud, som de små mini-kålhoveder gør, ikke også smager godt. Og hemmeligheden bag lækre rosenkål? Lad være med at koge dem i smadder! (mere…)

Flæskesteg med citron og krydderurter – og sådan får du sprød svær

flæskesteg

Nu er det lige op over, så her får I en opskrift på min italienske flæskesteg, som jeg laver året rundt – især til gæster.

Peter og jeg holder jul hos mine forældre i Nibe, og vi spiser altid gås med amerikansk stuffing – det er et kompromis mellem min mors amerikanske tradition for kalkun med brødfyld og min danske fars hang til heftig, fed and med det hele. Resultatet er gås – der er lidt mindre fed end and – med amerikansk brødfyld. Dertil får vi dansk rødkål og brunede kartofler og amerikansk cranberrysauce. De sidste par år har vi været moderne og skippet de almindelige kartofler, da de bare fylder og gør at vi ikke kan spise nok af alt det andet. Sovsen fra gåsen søber vi i stedet rødkålen ind i, når vi spiser.

Min opskrift på juleand kan du se i dette tidligere indlæg og familiens gåseopskrift med fyld finder du her, men til alle jer, der spiser en god flæskesteg, kommer her min version med et italiensk strejf og med lidt info om hvordan du får sværen sprød.  (mere…)

Risalamande – klar til julen

Normalt er det min bedste, som laver risalamande til os juleaften. Jeg synes hendes er den bedste risalamande, men hun laver den uden opskrift, så jeg måtte finde på min egen med de forhold, jeg bedst kan lide.

Hvert år laver min bedste to skåle, som hun har med over til mine forældre juleaften. Den ene spiser vi juleaften og den anden er til dagene efter. Og Juledag plejer jeg at starte formiddagen i nattøj med en skål lækker risalamande med kirsebærsauce. Meget syndigt, men det er det rigtige tidspunkt at synde på.  (mere…)

Saftig appelsinkage med hel appelsin

appelsinkage

Man skal ikke kun tænke sæson i det salte køkken, også kager har sæson. F.eks. giver det for mig ikke meget mening at lave kager med jordbær på denne årstid, for jordbær smager nu en gang bedst om sommeren, hvor der er sæson for dem. Til gengæld er der sæson for appelsiner nu, så hvad med at prøve denne kage, hvor man bruger hele appelsinen med skal og det hele? (mere…)

Skipper-agtig labskovs med svinekæber
skipper labskovs med svinekæber  

Foto: Line Thit Klein

 

Nu må solen altså godt snart skinne lidt på os igen. Hvorfor skal november være så nederen? Måske bare så vi bliver taknemmelige for al julehyggen, når den kommer rigtigt i december.

Man får i hvert fald lyst til at lave simremad – prøv denne her (som også har været i Alt for damerne her i efteråret). Det er lidt en slags skipperlabskovs, med de udkogte kartofler. Men den er peppet op med cider, friske æbler, masser af grov sennep og lækre, møre svinekæber. (mere…)

Æbleflæsk – det spiller bare

Æbleflæsk

 

Hvorfor smager stegt flæsk bare så godt? Alle bliver helt  vilde, når man siger man laver stegt flæsk. Det er så fedt, sprødt, stegt og tilfredsstillende. Og sammen med søde, syrlige æbler og en anden hverdagssucces, stegte løg, så går man altså bare ikke galt i byen med en omgang æbleflæsk. Og det er lige nu og de næste måneder frem, man skal spise det, for de danske æbler er lige i skabet her i efteråret. (mere…)