Valentins dag Tag

Mariakager – perfekte små chokoladekager til din elskede (som godt kan være dig selv)

IMG_2286

Jeg læste en gang, at en undersøgelse lavet i England viste, at mange kvinder foretrak chokolade frem for sex. Dette siger jo både en del om de engelske kvinder, deres mænd og selvfølgelig også noget om chokolade. For der er altså noget frækt og æggende over chokolade, så hvorfor ikke forkæle din elskede med disse perfekte små chokoladekager på søndag, hvor det er Valentins dag? Og det kan godt være, der er nogen der synes Valentins dag er noget blomsterhandlerne har opfundet, men grib dog enhver chance til at forkæle dem du elsker, sprede glæde og spise chokolade!

Jeg laver ofte disse små, fine og stærkt vanedannende kager, som har en helt speciel konsistens – sådan lidt en blanding mellem en småkage, en brownie og en “almindelig” chokoladekage. Sidst jeg lavede disse mørke guldklumper, serverede jeg dem som dessert sammen med et glas Beerenauslese (sød vin, ofte fra Tyskland eller Østrig), hvilket passer utroligt godt til, og de blev revet væk (desværre, for så var der jo ingen rester til mig dagen efter!).

(mere…)