Kikærter og bønner er altid et hit hjemme hos os. De giver god fyldighed og bid og er et godt alternativ som tilbehør, hvor man ellers ville servere kartofler, ris eller pasta.
Denne salat laver jeg ofte til grillet kød, krydrede frikadeller, et stykke fisk eller bare for sig selv som frokostret eller i en bøtte til en picnic. (mere…)
Foto: Line Thit Klein
Hvis du finder smukke store bøftomater, så køb dem! De er så lækre og kødfulde og har ofte en fyldigere smag end almindelige tomater. Jeg købte for nylig de flotteste franske bøftomater ved Torvehallerne. De var frygteligt dyre, men de smagte vidunderligt. (mere…)
Måske husker du, at jeg i sommer var til en middag med calabriske specialiteter. Calabrien er Italiens støvlespids – helt ude ved snuden – og i øvrigt tak fordi Berlusconi nu er trådt af – jeg kommer ikke til at savne hans spray-on hår.
Men tilbage til Calabrien. Det er et sted, jeg gerne vil besøge en gang. Jeg elsker det simple, rustikke syditalienske køkken. (mere…)
Det lyder som om, jeg har valgt at være det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt. Mens det tilsyneladende pisser ned i hele resten af Europa, så skinner solen på os her i Sydfrankrig.
Jeg nyder en stille dag i huset i dag. I går tonsede vi rundt i Cannes på en stor shoppingtur, som varede hele dagen. Min veninde og hendes kæreste er på besøg, og vi havde stor succes ved udsalget i Cannes (jeg købte 3 par meget højhælede stiletter, som jeg glæder mig til at vise mig frem i). Drengene udviste ufattelig tålmodighed.
De lune aftener bliver der grillet en masse, og jeg har et utroligt behov for at spise tomater hele tiden. Sikkert fordi de smager så fantastisk lige nu, hvor de er modne og har en intens, sød smag af sol og varme – præcis som tomater skal være. Som tilbehør til en grillet svinekam med pancetta og rosmarin (opskrift kommer senere) serverede jeg denne hurtige, friske salat af tomat og fennikel. Jeg lavede den en time inden den skulle spises, så den fintsnittede, ultrasprøde fennikel kunne nå at marinere i tomatsaft og dressing. (mere…)
Vidste du, at på Langeland har mange af byerne navne, der ender på -bølle? Der er Ennebølle, Klavsebølle, Tullebølle og min yndlings: Skattebølle. Efter min mening er det aldeles bedårende og fjollenuttet og man kan ikke andet end at elske en ø med sådanne bynavne. (mere…)
I dag har jeg spist en ekstremt lækker lille frokostret, som jeg biksede sammen ud fra, hvad jeg lige havde i køkkenet. Det resulterede i denne smukke bruschetta med en lækker tunsalat med fennikel, tomat og dild. Det smagte af Italiensk sol og kystlinje, var sprødt og let og yderst tilfredsstillende. Bruschette er en smart måde at komme af med madrester på – man skal helst bruge daggammelt hvedebrød og du kan komme stort set hvad som helst på. (mere…)
Hvis der er noget, italienerne har styr på, så er det at få enkelt sammensatte råvarer til at stråle i smuk samhørighed. Det er helt ekstremt, hvor godt brød, tomat, hvidløg og olivenolie kan smage sammen. Men det kræver, at brødet er godt, at tomaterne er modne, at olivenolien er af ordentlig kvalitet og så videre. Det simple, italienske bondekøkken er mit favoritkøkken (selv om Bo Bech kaldte mig frankofil i Kokkekampen). Jeg elsker simpliciteten og tilgængeligheden (og pastaen!). Og jeg elsker såden en mad her med brød og tomat. Men den skal spises om sommeren, for ellers er tomaterne kedelige. Hvis du ikke er midt i en tomatsæson (hvilket vi jo strengt taget ikke er her i Danmark lige nu), så gå efter cherrytomater, kryddertomater eller de kødfulde San Marzano tomater, som jeg har brugt her. De har langt mere smag en “almindelige” tomater har uden for sæsonen. Vælg tomater, der dufter og er mørkerøde.
Det her er nærmest ikke en opskrift – for det er egentlig ikke nødvendigt til noget så simpelt som dette – brød, tomat, hvidløg, olivenolie og lidt parmesan og basilikum. Du kan bruge det som frokostret, let aftensmad eller i mindre stykker som hapser. Det smager af Italien og af sommer – hvad kunne være bedre? (mere…)