tilbehør Tag

Kikærtesalat med bagte tomater og feta

kikærtesalat

Kikærter og bønner er altid et hit hjemme hos os. De giver god fyldighed og bid og er et godt alternativ som tilbehør, hvor man ellers ville servere kartofler, ris eller pasta.

Denne salat laver jeg ofte til grillet kød, krydrede frikadeller, et stykke fisk eller bare for sig selv som frokostret eller i en bøtte til en picnic.  (mere…)

Rosenkål med pancetta og citron – helt uden prut!

rosenkål
Foto: Line Thit Klein

Min teori er, at folk hader rosenkål, fordi de synes det smager af prut. Og det gør det også – vel og mærke hvis det er kogt i smadder. Jeg nægter at acceptere, at noget der ser så fint ud, som de små mini-kålhoveder gør, ikke også smager godt. Og hemmeligheden bag lækre rosenkål? Lad være med at koge dem i smadder! (mere…)

Tomatsalat med fennikel

 

tomatsalat

Det lyder som om, jeg har valgt at være det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt. Mens det tilsyneladende pisser ned i hele resten af Europa, så skinner solen på os her i Sydfrankrig.

Jeg nyder en stille dag i huset i dag. I går tonsede vi rundt i Cannes på en stor shoppingtur, som varede hele dagen. Min veninde og hendes kæreste er på besøg, og vi havde stor succes ved udsalget i Cannes (jeg købte 3 par meget højhælede stiletter, som jeg glæder mig til at vise mig frem i). Drengene udviste ufattelig tålmodighed.

De lune aftener bliver der grillet en masse, og jeg har et utroligt behov for at spise tomater hele tiden. Sikkert fordi de smager så fantastisk lige nu, hvor de er modne og har en intens, sød smag af sol og varme – præcis som tomater skal være. Som tilbehør til en grillet svinekam med pancetta og rosmarin (opskrift kommer senere) serverede jeg denne hurtige, friske salat af tomat og fennikel. Jeg lavede den en time inden den skulle spises, så den fintsnittede, ultrasprøde fennikel kunne nå at marinere i tomatsaft og dressing. (mere…)

Kartoffelsalat med cremet vinaigrette

kartoffelsalat

 

Efter vores tur til Langeland havde jeg en pose skønne friskopravede aspargeskartofler med hjem. Da jeg var barn, havde min mor en sød homo-ven, som havde en rigtig hyggelig gårdhave, hvor han dyrkede roser og aspargeskartofler (han lavede i øvrigt også æblevin, men de andre voksne sagde det smagte ad helvede til :-)). Jeg kan stadig huske, hvor godt de helt nyopgravede kartofler smagte med masser af smør til. Mors ven var altid god til at bruge masser af det gode i sin mad – når man sov hos ham (jeg blev nogle gange passet hos ham) var weekend-morgenmaden nok det; jeg så mest frem til: tykke skiver god bacon fra slagteren, spejlæg og smørstegt brød. Eller frokoster med groft brød overdynget med friskrøget makrel, rå æggeblomme og masser af purløg. Mums. Måske er det fra dengang min idé om aspargeskartoflen som en overlegen kartoffel kommer? Sådan har jeg det i hvert fald stadig.  (mere…)

Nemme kartofler med ramsløgpesto

ramsløg pesto

Denne måde at servere kartofler på benytter jeg tit, når jeg laver kartofler til gæster. De kogte kartofler vendes med en pesto eller anden krydret olie, og på den måde slipper jeg for at tænke på sovs. Dermed bliver din gæstemad langt mere simpel, og så er det også dejligt sommerligt bare at vende kartoflerne med noget pesto eller andet i den stil. (mere…)

Frisk sommerkålsalat

Sommerkål salat

Sommerens kål er noget helt andet end de stenhårde hvid- og rødkål, man kan købe om vinteren. Som jeg har fortalt om før her, er sommerkål meget lettere og sprødere og knap så drøvtygger-agtigt. Denne super nemme og hurtige sommersalat passer fremragende til f.eks. sidste indlægs spareribs og også mange andre ting – f.eks. en stegt kylling eller et stykke fisk. Den er ekstra frisk, fordi der er citronskal i, hvilket passer rigtig godt til kål.
Der er mindre mad i sommer hvidkål og spidskål, så du skal bruge et helt kålhoved til en salat til 4 personer.

Jeg krydrer altid mine salater med både salt og peber; det troede jeg alle gjorde, indtil jeg fandt ud af at folk ikke nødvendigvis tænkte på at salte en salat. Men der er ingen grund til at salat skal behandles anderledes end alt det andet vi spiser, og salt, peber og sukker fremhæver smag fuldstændig på samme måde i en salat som i alt muligt andet, så husk det! Det vil løfte dine salater op på et langt bedre niveau (man kan selvfølgelig også smage selve sin dressing til i stedet).

(mere…)

Caesar-agtig salat

Ceasar salad

Jeg synes altid man har brug for gode salat-idéer. Vi spiser rigtig ofte salat som hovedret eller som tilbehør og det er fedt at kunne variere det lidt, selv om en helt simpel, grøn salat med hjemmelavet vinaigrette nu også er dejligt.

Klassikeren Ceasar salat er altid god, og der findes utallige variationer over opskriften. Denne version har jeg valgt at kalde Caesar-agtig, da den på ingen måde er en “ægte” Ceasar salad, men alligevel minder kan lidt det samme. Jeg er ikke stor ansjosfan, så derfor er dressinge uden de små nasty fisk. Man kan selvfølgelig sagtens tilføje dem i dressingen. (mere…)