Hakket okse er en af de der hverdagsingredienser, som man kan blive så utroligt lam over at finde på nye retter med. Mon ikke mange bruger de samme retter igen og igen, fordi man bare ikke er inspireret, når man står kl. 17 og stirrer tomt ned i køledisken? (mere…)
Egentlig plejer jeg ikke at have lyst til ting, der smager af alt for meget, om morgenen. Jeg gider f.eks. ikke ost, der smager for kraftigt, men foretrækker de mildere typer. I hvert fald før kl. 12. Men efter vi var på påskeferie hos mine forældre, har jeg haft en utrolig lyst til chili. Og det er fordi min far laver saltede habaneros, som jeg i ferien har drysset på mine æg hver morgen. Han finthakker de psyko-stærke chilier og lægger dem i lag med salt. Så ligger de og gærer nogle dage i saltet og derefter har han den vildeste chilibørge, som får håret til at løfte sig og hovedbunden til at svede og fryse på samme tid. Det er helt vildt opfriskende! (mere…)
Denne ret lavede jeg til Gastros februarnummer. Den er gået hen og blevet et ret fast indslag på hverdage hjemme hos os. Svinekød og soja går så godt sammen og der er jo ingen, der siger, at man absolut SKAL spise stegt flæsk med persillesovs. (mere…)
Jeg lavede et vietnamesisk tema til Alt for damerne sidste år. Det blev sådan nogle smukke retter. Her får du opskriften på nogle lækre, sprøde wontons, som jeg fyldte med en krydret fars af svinekød og rejer. Måske noget, du kan servere for din elskede i morgen på Valentinsdag? Eller til din bedste ven? Eller til dig selv, fordi du selv er så dejlig?
Nogle klassikere holder bare. Andre skal lige have et pift.
Vi fik aldrig boller i karry derhjemme. Det var noget, jeg fik hos mine venner eller hos familie af ældre generation end mine forældre. Mine forældre var klart til karry, men det var mere spicy karryretter og ikke den milde, danske klassiker med anonyme kødboller og geleagtig meljævnet sovs med ret lidt karry i. (mere…)
Jeg har ikke fået fnat af svinekød i løbet af julen. Jo, måske den klassiske flæskesteg, men svinekød er så alsidigt, så man kan bruge det i alle slags køkkener. Jeg får altid lyst til asiatisk mad efter julen – jeg trænger til noget krydret med pang i.
I går lavede jeg derfor disse vietnamesisk-agtige pandekage med fyld af friske grøntsager, krydderurter og godt krydret, ristet svinekød.
Det her en sjov måde at spise på, for man samler selv sin mad efterhånden som man spiser. Det er hyggeligt og meget velegnet til gæster – også mange gæster.
Selv for en madskribent-tosse som mig, er det vigtigt med gode take away steder i nærheden. Jeg gider nemlig heller ikke altid lave mad, og så er det altså rart med et godt sted tæt på, hvor man kan hente en pose med tasty mad. Derfor var jeg meget lykkelig, da jeg så, at der åbnede en ny Aroii tæt på hvor vi bor på H. C. Ørstedsvej. Og endnu bedre blev det, da jeg opdagede at den nye Aroii thai take away faktisk åbnede i forbindelse med en ny asiatisk street kitchen restaurant, Chai Wong. (mere…)
Kiin Kiin - sådan laver man yam dressing from Mira Arkin on Vimeo. Jeg har været en tur i køkkenet på Europas eneste Michelin bestjernede Thai restaurant, nemlig Kiin Kiin, som ligger på Nørrebro i København. Kom med ind bag kulissen på Kiin Kiin og hør...