sydfrankrig Tag

Hurtig pastaret: fettuchine med lyse squash og creme fraiche

fettuchini squash courgette pasta

Jeg sidder på det lille kontor oppe under loftet i vores hus i Tourrettes sur Loup. Udenfor er himlen dybblå og solen skinner dejligt. Jeg sidder og venter på, at låsesmeden kommer forbi, for i nat låste vi os inde i soveværelset – ufrivilligt!

Peter drejede bare nøglen, som så knækkede (i hans stærke ingeniør-hånd :-)) og efterfølgene har vi måttet gå ud af terrassedøren og ind ad en af de andre døre for at komme ind i huset. Rimelig ufedt. Men nu håber vi altså på, at den lokale låsesmed (på fransk: serrurier) kan redde os fra unødige gåture rundt om huset for at komme fra soveværelset ind i huset. (mere…)

Sydfransk gourmetmiddag: Les Terraillers i Biot

Tiden går så stærkt, og pludselig har jeg opdaget, at jeg ikke har fået rapporteret om den fine middag, vi spiste i Sydfrankrig i anledning af Peters fødselsdag. For dårligt! For det var en virkelig dejlige middag.

Måltidet blev indtaget på Restaurant Les Terraillers i den lille hyggelige by Biot, som ligger nord for Antibes – lidt vest for Nice. Her spiste jeg for omkring 10 år siden, hvor det også var dejligt omend lidt old school. Nu har sønnen overtaget som køkkenchef efter sin far. Michaël Fulci regerer i køkkenet nu, og han har en baggrund hos bl.a. den sydfranske legende Roger Vergé og den allestedsnærværende gourmet-fader, Alain Ducasse. (mere…)

Sådan laver man foie gras terrine

foie gras terrine

Den dejlige slagter i Tourrettes sur Loup – Le Bon Boeuf – er som bekendt et af mine idoler når det gælder madhåndværk.

Da jeg var forbi hans butik for at se, hvordan han laver sine lyonnaise pølser, inviterede han mig til at komme og se ham lave sin foie gras terrine, som han i følge sig selv er verdensmester i – champion du monde – intet mindre. Det tilbud kunne jeg naturligvis kun juble over og i fredags var jeg forbi hans lille butik mens han holdt frokostlukket (det gør de jo i Sydeuropa). (mere…)

Intense tomater

Bagte tomater

Jeg har lige været en uge i Sydfrankrig, hvor vejret faktisk var dårligere end det var i København, da vi rejste. Men til gengæld kan de franske madbutikker slå de danske med mange baner og vi forkøbte os big time i oste, skinker, smukke grøntsager og meget andet godt. I går aftes stod menuen dernede derfor på “tøm køleskabet”, så vi kunne få bugt med noget af al den dejlige mad, som stadig var i køleskabet og på køkkenbordet. Mere om det sydfranske senere.

Til de voldsomme mængder ost lavede jeg en salat af alle de blommetomater, vi stadig ikke havde brugt. (mere…)

Nytårskavalkade: Højdepunkter i min mave 2010

Ja, og her taler jeg ikke om det højeste punkt på min mave, men på de spiseoplevelser, der har gjort størst indtryk på mig i 2010 – i hvert fald nogle af dem. For når man er så obsessive omkring mad som jeg, så vil der altid være utroligt mange af den slags oplevelser på et år (heldigvis!), og det bliver jo ALT for meget for et blogindlæg 🙂

Her er højdepunkterne i min mave for 2010:

Bedste ret på en restaurant

(mere…)

Braiserede artiskokker

Artiskokker er blomsterne fra en tidselplante. De er utroligt smukke, men man kan undre sig over, hvordan nogen på et tidspunkt har fundet ud af at de kan spises. Det er en lidt ufremkommelig blomst på den måde at man skal pille en del blade af for at komme ind til det spiselig hjerte af blomsten. Jo yngre artiskokker er, jo mere af dem kan spises. 
Til braiserede artiskokker synes jeg, det er bedst at bruge de unge artiskokker, hvor blomsten er æggeformet og ikke så stor. Denne ret lavede jeg i Sydfrankrig, hvor de unge artiskokker er nemme at få fat på, men jeg ved godt de ikke hænger på træerne i Danmark. Man kan være heldig at finde dem på markeder og i velassorterede grønthandlere. Ellers kan du bruge almindelige artiskokker, hvor du kun bruger hjertet (den allerinderste del hvor bladene er helt tynde). (mere…)

Bønner med persillade

Bønner med persillade

Vi bliver i Provence lidt endnu, selv om Peter og jeg nu er kommet hjem fra vores dejlige ferie i det sydfranske (med et smut forbi Bernkastel-Kues ved Mosel-floden i Tyskland på hjemvejen, med ukontrollabelt indkøb af de dejlige Mosel-rieslinger – vi mangler ret meget en vinkælder nu!).

Når noget er lavet à la provencale – betyder det ofte, at der indgår hvidløg og persille i retten. Som f.eks. de moules farci à la provencale, som jeg spiste i Cannes hos Brun Coquillages
Persillade er fransk for blandingen af hvidløg og persille, som tilsættes en ret i sidste øjeblik for at give den et kærligt friskheds-klap bagi. Hvidløg og persille er rigtig gode venner og kan pifte hvad som helst op, f.eks. helt almindelige grønne bønner. Husk dog at bruge friske grønne bønner! De frosne er død-kedelige og slatne, og det er så nemt at snippe og dampe de friske bønner og dermed få et langt bedre resultat med snappy, sprøde, ultragrønne bønner, der passer til stort set alt: stegt eller grillet kylling, steak, flæskesteg, dampet/stegt/bagt/grillet fisk, en steg af okse, lammekød – anything. (mere…)

Provence kylling med lavendel

Kylling med lavendel

Når man tænker på Provence, er det ofte billeder af lavendelmarker, der træder frem på nethinden. Lavendel indgår også i krydderiblandingen hérbes de provence sammen med bl.a. rosmarin og salvie. Jeg pyntede en af mine desserter i Kokkekampen med lavendel; meget til Bo Bechs undren (han synes åbenbart det hører til på badeværelser), og dét fra manden, der pakker sine jomfruhummere ind i gran!

Jeg elsker at bruge lavendler i madlavning og særligt om sommeren, hvor det understreger fornemmelsen af tør varme, og giver dejlige sydfranske fornemmelser – selv om man befinder sig i Danmark. (mere…)

Skaldyrsorgie i Cannes

I tirsdags var Peter og jeg et smut i Cannes med mine forældre for at spise skaldyr hos Coquillages Brun; et sted der er så kendt for sine friske skaldyr, at folk kommer kørende fra Italien for at spise østers der!
Det er særligt de store fade med blandede skaldyr – plateaux de fruits de mer – folk kommer for, og selv på en tirsdag aften var der hele tiden folk der stod i kø foran restauranten for at få et bord. (mere…)