sydfrankrig Tag

Sprød panzanella

panzanella

Jeg nyder livet her i Tourrettes sur Loup, og det gør jeg selvfølgelig især ved at lave mad og spise.

I forgårs spiste vi denne smukke brødsalat, som jeg lavede af resterne af frokostens baguettes. Normalt er den italienske brødsalat, panzanella, en mere smattet sag, hvor brødet suger saften fra blandt andet tomater, og det hele bliver en mushy, snasket og selvfølgelig lækker sag. (mere…)

Sommermad i Tourrettes

Der er rigtig sommer her i Tourrettes sur Loup, som Peter, Otto og jeg ankom til i går. Vi besøger mine forældre hernede og skal sådan set bare slappe af og nyde en uges tid med ordentligt sommervejr. Jeg vil lige fortælle hvad jeg har lavet (altså spist) indtil videre… (mere…)

Bøftomater med tun og sardiner

Foto: Line Thit Klein

Hvis du finder smukke store bøftomater, så køb dem! De er så lækre og kødfulde og har ofte en fyldigere smag end almindelige tomater. Jeg købte for nylig de flotteste franske bøftomater ved Torvehallerne. De var frygteligt dyre, men de smagte vidunderligt.  (mere…)

Pasta med merguez og peberfrugter

pasta merguez

Jeg befinder mig i vores hus i Sydfrankrig. Her er dejlige 20 grader og foråret er længere fremme end i Dannmark. Lige sådan et forårs-kick, som jeg kan have brug for efter en lang vinter, hvor jeg utålmodigt venter at det danske forår skal tage sig sammen. Og så er det også ved at være sidste chance for en tur ud af landet inden den store baby-begivenhed i midten af maj.

I den uge, jeg nu har været her, har jeg arbejdet på flere madsager til Gastro og Alt for Damerne, som du kan glæde dig til i løbet af foråret og sommeren. Bl.a. skriver jeg en stor guide til Gastro og en guide til søde sager i Sydfrankrig til Alt for Damerne.  (mere…)

Courgette tærte med ricotta

courgette tærte

For nylig var der en lille artikel om mig og min blog i Alt for damerne. Det handlede om hvordan jeg var kommet i gang med bloggen, hvorfor jeg skrev og hvordan det havde ændret mit liv. Der var et par billeder af min mad, bl.a. en courgette tærte, som der så siden er flere, der har spurgt mig om opskriften på.

Det var en tærte jeg lavede, mens vi var i Sydfrankrig sidste år, og jeg fik bare aldrig skrevet om den. Den er super nem, fordi jeg snød og brugte købt mørdej, og fordi den laves uden brug af tærteform. Verdens nemmeste lige at smække sammen, og der er højsæson for courgetter lige nu, så se at få spist nogle af dem. Tærten her er perfekt til et let aftensmåltid sammen med en salat, eller som en frokostret, del i en buffet eller til picnic. (mere…)

Tomatsalat med fennikel

 

tomatsalat

Det lyder som om, jeg har valgt at være det helt rigtige sted på det helt rigtige tidspunkt. Mens det tilsyneladende pisser ned i hele resten af Europa, så skinner solen på os her i Sydfrankrig.

Jeg nyder en stille dag i huset i dag. I går tonsede vi rundt i Cannes på en stor shoppingtur, som varede hele dagen. Min veninde og hendes kæreste er på besøg, og vi havde stor succes ved udsalget i Cannes (jeg købte 3 par meget højhælede stiletter, som jeg glæder mig til at vise mig frem i). Drengene udviste ufattelig tålmodighed.

De lune aftener bliver der grillet en masse, og jeg har et utroligt behov for at spise tomater hele tiden. Sikkert fordi de smager så fantastisk lige nu, hvor de er modne og har en intens, sød smag af sol og varme – præcis som tomater skal være. Som tilbehør til en grillet svinekam med pancetta og rosmarin (opskrift kommer senere) serverede jeg denne hurtige, friske salat af tomat og fennikel. Jeg lavede den en time inden den skulle spises, så den fintsnittede, ultrasprøde fennikel kunne nå at marinere i tomatsaft og dressing. (mere…)