Nu må solen altså godt snart skinne lidt på os igen. Hvorfor skal november være så nederen? Måske bare så vi bliver taknemmelige for al julehyggen, når den kommer rigtigt i december.
Man får i hvert fald lyst til at lave simremad – prøv denne her (som også har været i Alt for damerne her i efteråret). Det er lidt en slags skipperlabskovs, med de udkogte kartofler. Men den er peppet op med cider, friske æbler, masser af grov sennep og lækre, møre svinekæber. (mere…)
I denne uge er jeg bukket under for den forkølelse, der går rundt for tiden. I dag og i går har jeg derfor siddet mere eller mindre konstant i sofaen og set alt, hvad der var i fjernsynet. Alt. Jeg indrømmer blankt, at jeg har siddet med the i forskellige varianter (jeg er stor-drikker af Marcussens Universal urtethe, Sleepytime Tea fra Celestial Seasonings og Lakrids/mynte the fra 15 Minutes) og set både Oprah, Hill Street Blues og Dr. Phil. Men nu trængte jeg altså lige til en pause fra mit efterhånden meget intime forhold til fjernsynet for at vie lidt tid til dig, kære læser. (mere…)