springform Tag

Chokoladekage til hverdagsbrug – eller til hvad som helst

 

chokoladekage

Siden 1. januar (ja, jeg bagte kage 1. januar!) har jeg gået og eksperimenteret med en opskrift på helt almindelig chokoladekage – sådan en, man kan gå og spise sig et stykke af på en helt almindelig dag. Ikke noget fancy, men noget som tilfredsstiller den der craving for chokoladekage, som nogle gange kommer over en. Og med hverdagschokoladekage, så mener jeg sådan en, der er lavet med kakao og ikke chokolade. Jeg har stort set altid de ingredienser, der skal bruges, i mit køkken, så det altid er nemt lige at bikse en god kage sammen. (mere…)

Islagkage med kaffeis og fragilitébunde – gæsteindlæg fra min mor

frossen fragilite

En læser spurgte, om jeg kunne lokke opskriften på en af min mors desserter ud, nemlig den overdådige frosne fragilité, hun lavede til dessert nytårsaften, som jeg viste billeder af i indlægget fra nytårsmenuen.

Min mor er nemlig en rigtig kage- og dessertmester, og siden hun fik sin nye professionelle ismaskine, er hun gået helt amok i den ene lækre is efter den anden. Nytårsaften blev en lækker is så inkorporeret i en lækker kage – det var vidunderligt!

Nu er det jo starten af januar, og alle hopper rundt og spiser gulerødder – lad os skide på det og spise islagkage istedet! Her kommer det eksklusive gæsteindlæg fra min mor, Elizabeth Arkin: (mere…)

Blommekage med sprøde hasselnødder

Der er rigtig mange, der har blommer i haven for tiden, og i butikkerne kan man købe masser af forskellige slags af de små bløde frugter i smukke farver. Hvis du ikke selv har et blommetræ, så prøv at alliere dig med din egen blommepusher; altså én du kender, der har en have med et blommetræ. Jeg har fået blommer af min svenske kollega og af min mor og de smager altså bedre, de hjemmegroede blommer. Og måske kan din blommepusher også blive din æblepusher her i efteråret… (mere…)