sommer Tag

Lun græskarsalat med æble
Foto: Line Thit Klein

Foto: Line Thit Klein

Ja ja, det er officielt stadig sommer, men man kan ikke undgå at føle sig lidt efterårsagtig til mode. I går aftes skulle jeg ud og spise (Retour Steak Vesterbro – perfekt bøf, fritter og en helt ok béarnaise, som dog godt måtte have haft mere estragon og/eller kørvel i for at være rigtig sexet) og jeg havde både strømpebukser, lukkede sko og tørklæde på. For slet ikke at nævne paraply! Jeg bagte også en kage med æbler og blåbær (opskriften kommer), fordi det regnede så meget, at jeg måtte have en kage.

Jeg føler altså, at det er retfærdiggjort, at jeg disker op med en græskaropskrift nu. (mere…)

Da Laura i Cannes – pastahimlen på Côte d’Azur

_1220738s

I forlængelse af mit anfald ud i italiensk mad (se mit indlæg om shopping i Supermarco) kom jeg lige i tanker om den skønne frokost, Peter og jeg spiste i Cannes, da vi var i Frankrig i juni. Jeg er vild med restaurant Da Laura, som ligger i parallelgaden til den store shoppinggade, Rue d’Antibes. Da Laura har ingen hjemmeside, men den ligger i nr. 7, Rue 24 Août. (mere…)

Mandelkage med ferskner

ferskenkage, ferskentærte, fersken, nektarin

Denne opskrift er sådan en, jeg kommer til at bruge igen og igen. Den blev til på slump en dag, hvor mine svigerforældre skulle komme og babysitte Otto, og jeg i sidste øjeblik kom i tanker om, at det ville være god stil at have en kage klar, når de kom. Jeg havde perfekt modne ferskner og så freestylede jeg mig frem til dejen.

(mere…)

Koldskålsis – ja, det smager så godt, som det lyder!

_1230838s

I morgen skal vi til grillaften hos nogle venner og jeg har påtaget mig, at stå for desserten. Jeg laver flere slags is og en af dem bliver denne afsindigt lækre og forfriskende koldskålsis, som jeg er svært tilfreds med. Den fine smag af vanilje og citronskal og den syrlige og friske mælkesmag fra kærnemælken og crème fraichen. Uhm! (mere…)

Spa og frokost på Kurhotel Skodsborg

kurhotel skodsborg

Så har jeg igen været en tur på spa på Kurhotel Skodsborg. Denne gang var for at prøve konceptet Luxury Spa Day, hvor jeg først nød et par timer i det lækre spa med ansigtsmasker og skrubbecremer og dampbad og alt sådan noget, som jeg er helt vild med. Efter at have plasket rundt i spaen fik jeg en dejlig massage. Jeg havde faktisk også Peter med og han måtte indrømme, at der var mere til et spa end at prutte i et badekar. Vi havde SÅ blød hud bagefter

(mere…)

Clafoutis med hindbær og ribs – hurtig sommerdessert
clafoutis

Foto: Line Thit Klein

Jeg har lige været en tur i vores fælles have nede i gården sammen med Otto. Han fik med det samme øje på busken med de modne ribs og fik spist en masse. Selv forbinder jeg også mine barndoms somre med ribs – nogle af mine tidligste minder er at sidde og spise solvarme ribs direkte fra busken. Jeg håber også Otto kommer til at kunne huske denne dag, når han er stor.  (mere…)

Jordbæris med creme fraiche – måske sommerens bedste is?

jordbæris

Jeg havde stor succes med denne opskrift på jordbæris, som jeg lavede i forgårs på min ismaskine. Sidst, jeg lavede jordbæris, fik jeg klager fra Peter om at den ikke var jordbærret nok. Så har vi været en tur i Frankrig, hvor en del laves på crème fraiche, og det fik jeg lyst til at prøve.

Det blev en stor succes.

(mere…)

Bønnesalat med saltet citron og feta

_1220638s

Det var den der bønnesalat, vi kom fra. Siden jeg sidst skrev, er vi kommet hjem fra Frankrig og været gennem en hektisk uge med en masse arbejde. Men jeg blev jo ikke helt færdig med at fortælle om, hvad jeg spiste i denne omgang i Frankrig. Så her kommer opskriften på bønnesalaten, hvor jeg brugte min mors fortryllende, saltede citroner. (mere…)

Pasta med merguez og tomatsauce

_1220614s

Merguezpølser er (endnu) en af de ting, jeg altid spiser, når vi er i Tourrettes sur Loup. Jeg elsker de spicy, nordafrikansk-inspirerede pølser, som hvis de er rigtige, er lavet med både okse- og fårekød og krydret med bl.a. mynte, chili og kommen. De er – sammen med de hvidløgs- og pebersmagende små tykke peruginas – faste indslag på grillen og så bruger jeg dem også til pastaretter. (mere…)