sommer Tag

Sommermad i Tourrettes

Der er rigtig sommer her i Tourrettes sur Loup, som Peter, Otto og jeg ankom til i går. Vi besøger mine forældre hernede og skal sådan set bare slappe af og nyde en uges tid med ordentligt sommervejr. Jeg vil lige fortælle hvad jeg har lavet (altså spist) indtil videre… (mere…)

Kikærtesalat med bagte tomater og feta

kikærtesalat

Kikærter og bønner er altid et hit hjemme hos os. De giver god fyldighed og bid og er et godt alternativ som tilbehør, hvor man ellers ville servere kartofler, ris eller pasta.

Denne salat laver jeg ofte til grillet kød, krydrede frikadeller, et stykke fisk eller bare for sig selv som frokostret eller i en bøtte til en picnic.  (mere…)

Jordbær tiramisu med hyldeblomst


God lille-fredag til alle med denne solskinsperle af en sommerdessert!

Jeg elsker den luftige mascarponecreme i en tiramisu. For det bedste resultat bruger jeg æg fra fritgående høns og økologisk fløde. Det smager bedst. Hvis du er nervøs over salmonella, kan du skolde æggene inden brug, eller bruge pasteuriserede æg. (mere…)

Bøftomater med tun og sardiner

Foto: Line Thit Klein

Hvis du finder smukke store bøftomater, så køb dem! De er så lækre og kødfulde og har ofte en fyldigere smag end almindelige tomater. Jeg købte for nylig de flotteste franske bøftomater ved Torvehallerne. De var frygteligt dyre, men de smagte vidunderligt.  (mere…)

Sommerlig spaghetti carbonara

spaghetti carbonara

En ny udvikling i vores nye liv som forældre er, at Peter laver langt mere mad, end han gjorde før i tiden. Og det var ikke noget med at han ikke gad, men mere noget med at jeg insisterede på at have monopol på køkkenet, som jeg faktisk anser for mit køkken. Ikke vores.  (mere…)

Nem sommertærte med courgette, gedeost og parmaskinke


Foto: Line Thit Klein

 

Sidste år lavede jeg denne opskrift til et midsommertema i Alt for Damerne. Ja, jeg ved godt der ikke er meget sommer at komme efter lige for tiden, men opskriften her er både nem, sommerlig og super lækker. Den gør sig godt som en let aftensmad, som hapser sammen med et glas hvidvin eller på en picnic. Tager du den med dig på picnic, så vent med at komme parmaskinke, mynte og citron på til sidste øjeblik – altså on location. (mere…)

Det spiste jeg i Barcelona del III – frokost på Agua, hapsere hos Sagardi og en enkelt turistfælde

Agua Barcelona

Nu må vi se at komme videre med Barcelona. Der er bare så mange billeder af mad, som jeg gerne vil vise jer.

Mange havde anbefalet at spise på Agua nede ved Barcelonas lækre strand. Det gjorde vi til frokost på en fantastisk, solrig og varm dag.

 

Frokost på Agua

Man sidder helt nede ved sandet i skyggen af store parasoller – man kan selvfølgelig også side indendørs; restauranten er super lækkert indrettet inde. Men vejret var jo perfekt og vi havde bestilt bord på terrassen. Ikke en ringe udsigt, at spise frokost til. (mere…)