sommer Tag

Sommer på Noma – del I

noma appetizers

Jeg har fået en ny ven. Han hedder Arve og han synes det er nemt nok at få et bord på Noma. Så nemt, at han faktisk har spist der 9 gange. Arve står bag den super æstetiske gourmetblog Starvefood, og det var sammen med ham, jeg fik mulighed for at gæste Noma endnu en gang. Denne gang midt i den unge, danske sommer, som kontrast til den dybe vintermåned februar, jeg besøgte restauranten for første gang.

Og jeg kunne helt klart mærke sommeren til op over begge ører denne aften. Det var – som Arve sagde – som at spise sommeren. Blomstrende mark og eng, solrig strand og frodigt hav. (mere…)

Jordbærtærte med chokoladeganache

– SPONSORERET INDLÆG –

jordbærtærte

En bakke søde, bløde og mørkerøde Honeoye jordbær dyrket ved Lammefjorden fra C.O. Torveplads i Torvehallerne blev til denne fantastiske og intense jordbærtærte med en ond ond chokoladeganache i bunden. Og det var ikke engang besværligt. Tærtedej og ganachedelen kan endda laves en dag i forvejen, så hvis du skal have gæster, er denne tærte en utroligt praktisk og ikke mindst imponerende ting at servere. Måske var det noget til Sankt Hans aften? (mere…)

Kartoffelsalat med grillede asparges og kylling

– SPONSORERET INDLÆG –

kartoffelsalat asparges kylling

Jeg er begyndt at lave opskrifter til en landmand fra Lammefjorden, som dyrker Storøhages kartofler fra gården Ankergård. Han hedder Peter Anker og dyrker mange forskellige sorter, og jeg får af og til lidt kartofler af ham, jeg kan lege med. Forleden fik jeg udover flotte, nye kartofler også et stort bundt ranke, ultrasprøde hvide asparges fra Søren Wiuff – det er ham kendis-landmanden, der også har en gård ved Lammefjorden

(mere…)

Rå aspargessalat med nøddevinaigrette og sprød parmaskinke

asparges salat

Jeg købte mig nogle flotte danske asparges til denne skønne, sprøde salat, som jeg serverede som forret til en middag forrige weekend. Der er altså en grund til, at danske asparges koster mere end dem fra Chile og Peru. De smager utroligt meget bedre! De er friskere, sprødere, smager ikke bittert, men derimod lidt hen ad ærter og de er ofte lækre og tykke.  (mere…)

Jordbær-rabarber crumble med kokos

jordbær rabarber crumble

Jeg ved ikke, hvad det er med kombinationen jordbær og rabarber, men for mig går der ren barndomsnostalgi i den. Måske er det noget med syltetøj? Men jeg måtte generelt aldrig få noget sødt i min barndom – min mor var totalt nazi-anti-sukker, på trods af at hun er afsindigt dygtig til at udtænke perverse, syndige desserter.

(mere…)

Artiskokker med to slags tomat

_1090419s

Det er højsæson for forårets artiskokker lige nu. Godt nok har artiskokker flere sæsoner, alt efter type, men lige nu bugner det i hvert fald med smukke grøn-lilla artiskokker hos grønthandlere og supermarkeder hernede i Sydfrankrig.

Jeg lavede en utroligt lækker ret i går aftes af en buket unge artiskokker. De er lidt mindre og man kan spise hele dets indre, når bare man skærer de yderste blade fra først – modsat en “voksen” artiskok, hvor man ikke kan spise skægget, der sidder over artiskokkens bund – i de fine unge artiskokker, er den inderste del så blød, at det hele kan spises.  (mere…)

Dagens kager fra Cagnes sur Mer

_1090382s

Så er jeg ankommet til vores hus i dejlige, sydfranske Tourrettes sur Loup.

På vej fra lufthavnen i Nice stoppede vi lige ind ved favoritbageren JP Bour i Cagnes sur Mer for at hente brød til frokosten (perfekt baguette og det lidt mere rustikke campaillette). Min far og jeg poppede ind, mens Peter holdt Otto ved selskab i bilen. Og det tog lidt ekstra tid, for vi blev simpelthen nødt til også at købe et udvalg af de fantastiske kager.  (mere…)