snaps Tag

Sexet smørrebrød på Kähler i Tivoli

_1220132s

I Bededagsweekenden tog vi Otto med en tur i Tivoli. Og da vi havde kørt ham træt med veteranbiler, påfugle og springvand, så vi vores snit til at spise en god frokost på Kählers inde i den smukke, gamle have. Der er lavet lidt om i restauranten, siden jeg spiste der i vinter. Køkkenet er blevet åbnet mere op, og nu i sommerhalvåret kan man sidde på den lange terrasse, der smyger sig rundt om restauranten – bl.a. med fremragende udsigt over til det eventyrlige Nimb.

(mere…)

Smørrebrødsworkshop i Oslo med Aalborg Akvavit

Kære læser, i dag skriver jeg til dig fra vores dejlige hus i Sydfrankrig. Jeg er hernede og lave nogle madsager for både Gastro og Alt for damerne, og det er jo ikke værst, at kunne flytte sit arbejde midlertidigt til Frankrig en gang imellem.

I sidste uge tog mit arbejde mig til Oslo, hvor jeg var inviteret til at holde et oplæg for et udvalg af norske madbloggere i forbindelse med endnu en Aalborg Akvavit event (se om en anden akvavit event på Krogs Fiskerestaurant i København her). Jeg fortalte de norske bloggere om min egen tur fra jurist til madskribent, lidt om min blog og allermest om dansk smørrebrød, for det var nemlig meningen, bloggerne efterfølgende skulle spise smørrebrød sammen med Aalborg Akvavit.  (mere…)

Krogs Fiskerestaurant – smagning af Aalborg Akvavit

 

Krogs Aalborg Akvavit

Onsdag var jeg til en dejlig frokost på Krogs Fiskerestaurant – Københavns ældste fiskerestaurant, som i dag har fået en lækker opdatering, og ikke længere er bundet fast i fordums tiders image af byens dyreste restaurant og hvad har vi.

I dag sørger køkkenchef Boris Buono for, at gæsterne spiser friske danske fisk og skaldyr. Jeg var i køkkenet med Boris i forbindelse med min artikel om Limfjordsøster til magasinet Gastro og Boris’ tilgang til mad er forfriskende enkel og ren.

Køkkenet på Krogs er stadig gourmet, men til frokost kan du også få smørrebrød, og man behøver ikke være direktør i Novo for at have råd til sådan en frokost. Desuden kan du altid få de lækre Limfjordsøsters på Krogs, og de er altså noget særligt.

(mere…)

Restaurant Kronborg: Gedigen og hjemmelavet dansk mad

 

kronborg

En af de gode ting ved København er den overflod af smørrebrødsrestauranter, vi har i byen. Det er vidunderligt at traske rundt i byens gamle gader og så gå ned ad trappen til en af de mange beværtninger, som jo ofte ligger i kælderen, hvor man serverer gammeldags dansk mad, der skal nydes med øl og snaps.

Jeg elsker smørrebrød og hele kulturen omkring den type mad – det er jo ikke fordi det ellers vælter med madkultur i Danmark, men her er altså noget, som vi rent faktisk har en kultur omkring. Smørrebrød og så selvfølgelig julefrokosten. Jeg var inviteret på Restaurant Kronborg for at smage på deres julebord. Julebordet er en sag, som flere smørrebrødsrestauranter disker op med til jul – jeg har før fået det på bl.a. Schønnemann og Tivolihallen(mere…)