smørrebrød Tag

Schønnemann – billeder fra onsdagens mandige frokost

schønnemann

I onsdags mødtes jeg med en veninde til en syndig frokost på mit favoritsmørrebrødssted i København: Restaurant Schønnemann.

Besøget var ikke relateret til Copenhagen Dining Week – vi var bare to sultne damer, som spiste frokost. Og det var altså planlagt på forhånd, for man kan ikke bare spankulere ind på Schønnemann og forvente et ledigt bord. Restauranten er farligt populær og det er absolut nødvendigt at bestille bord . (mere…)

Restaurant Kronborg: Gedigen og hjemmelavet dansk mad

 

kronborg

En af de gode ting ved København er den overflod af smørrebrødsrestauranter, vi har i byen. Det er vidunderligt at traske rundt i byens gamle gader og så gå ned ad trappen til en af de mange beværtninger, som jo ofte ligger i kælderen, hvor man serverer gammeldags dansk mad, der skal nydes med øl og snaps.

Jeg elsker smørrebrød og hele kulturen omkring den type mad – det er jo ikke fordi det ellers vælter med madkultur i Danmark, men her er altså noget, som vi rent faktisk har en kultur omkring. Smørrebrød og så selvfølgelig julefrokosten. Jeg var inviteret på Restaurant Kronborg for at smage på deres julebord. Julebordet er en sag, som flere smørrebrødsrestauranter disker op med til jul – jeg har før fået det på bl.a. Schønnemann og Tivolihallen(mere…)

Weekendens mad

Hansens Hornbæk

Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig søndagstur med min veninde. Vi kørte til Hornbæk i det smukke solskinsvejr og besøgte en ven, der har sommerhus deroppe. Og så gik vi en tur langs stranden og gloede på de fine huse langs kysten.

I Hornbæk havde vi pitstop på Restaurant Hansens Café, hvor vi spiste frokost. Hansens ligger i et gammelt stråtægthus på Havnevej midt i Hornbæk. Man kan sidde foran og bag huset – og selvfølgelig indendørs. Vi satte os i den solrige gårdhave. Hvor er det dog fantastisk, at man kan sidde ude og spise frokost allerede. I love it!, som min by-broder Ole Henriksen ville sige (han er jo fra Nibe). (mere…)

Jeg kunne spise på Schønnemann hver dag

Men jeg ville nok blive jordens fedeste kvinde, for der spares ikke på de gode sager på smørrebrødsrestauranten Schønnemann på Hauser Plads i København. John og Søren Puggaard (som jeg i øvrigt mødte, da jeg var i Norge til snapse award show – de er nogle utroligt dejlige og store mænd), der driver byens efter min mening bedste smørrebrødsrestaurant, er kompromisløse, når det gælder kvalitet, og servicen på stedet er helt fantastisk – den kan sagtens måles sig med Michelinstjerne-restauranternes service. Det er voksne mænd, og de har fuldstændig styr på hvad de laver.   (mere…)

Smørrebrød med flæskesteg – nu i Hollandsk bog!

Selvstændig-noia

Som jeg allerede har blæret mig max med, kvitter jeg jo mit day-job og kaster mig ud i freelance tilværelsen som madskribent og opskriftsudvikler og hvad der ellers følger med. Fra og med næste uge er det mig, der laver siderne om hverdagsmad i Alt for Damerne og jeg er spændt på, hvordan det bliver modtaget af læserne.

Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at jeg har truffet den helt rigtige beslutning, men nu hvor jeg er i min sidste uge på mit nuværende arbejde, begynder det hele at være meget virkeligt og jeg kan af og til mærke en lille nervøs trækning og forhøjet puls over det store eventyr jeg har kastet mig ud i. Det er en stor ændring i tilværelsen, jeg står overfor. Jeg har været vant til at være lønmodtager hele min karriere, og nu skal jeg ligepludselig til at være min egen chef og selv opsøge og administrere mit arbejde. For slet ikke at tale om angstprovokerende opgaver som momsregnskab og den slags! Men hold kæft, hvor bliver det fedt netop at være min egen chef og selv kunne administrere mit arbejde. Sidst jeg lavede mad i studiet hos Line (som er fotograf på mine sider i Alt for Damerne) tænkte jeg på, hvor dejligt det var, at jeg nu stod og hyggede mig med at lave mad og at det rent faktisk var mit arbejde. Fedt! Men altså… lidt selvstændig-noia kan man jo godt have alligevel. (mere…)