scamorza Tag

Pizza Bianca med kartoffel og scamorza

pizza bianca

Endnu en gang har jeg lavet en pizza bianca – denne gang med den røgede ost, scamorza, og tynde skiver kartoffel med skræl. Dejen lavede jeg med noget af det fantastiske mel, jeg købte hos den mølle, vi boede ved, da vi var i Piemonte. Det var stærkt tipo 00 mel. Når man siger mel er stærkt, mener man at det har et højt proteinindhold, dvs. glutenindhold. Gluten er det, der gør dejen ekstra elastisk, når du sørger for at få aktiveret dens egenskaber. Det er det, der foregår, når du ælter en dej.

Jeg synes godt man kan se, hvor sprød og lækker min pizzabund blev her på billedet ovenfor. Den var virkelig vellykket og jeg tror det skyldes det gode stærke mel.

(mere…)

Pizza bianca med Scamorza og svampe

010

En opdagelse jeg har gjort indenfor nyere tid er den italienske ost scamorza. Det er en mild komælksost, der er røget og dermed får en fyldig, nærmest kød-agtig smag. Den minder lidt om en mozzarella – dvs. den er ret mild – og smager vildt godt på pizza. Her bruger jeg den sammen med svampe på en hvid pizza, jeg plejer at servere i mindre stykker som hapser, men som også er særdeles spiselig for sig selv som aftensmad, f.eks. med en salat til. Scamorza kan købes i osteforretninger og i italienske specialitetsbutikker.

For mig er dette noget jeg hurtigt klasker sammen, og derfor bruger jeg færdiglavet rå pizzadej – det er selvfølgelig fuldstændig tilladt at være overskudsmenneske, der laver sin egen pizzadej! (mere…)