rosmarin Tag

Caponata med rosmarin og eddike

_1320104s

Til Feastmiddagen i sidste uge lavede jeg caponata som en del af rækken af antipasti. Det er et mix af grøntsager, der steges sammen med sursød eddike. Super godt som tilbehør til andre retter eller som forret sammen med lidt pølse, ost og brød.  (mere…)

Abrikosgalette med rosmarin

_1290065s

Den lækreste kombi af søde, bløde abrikoser og krydret varm rosmarin i en tærte. Og så en freestyle galette, hvor du selv helt nonchalant folder dejen ind over frugten. Uhm! (mere…)

Foccacia med græskar, rødløg og bacon

_1250322s

Jeg spiser utroligt meget græskar for tiden. Ud af et enkelt hokkaidogræskar kom der både en kage, en suppe og dette lækre foccacia. Sødmen fra græskarret smager vildt godt sammen med det salte, røgede bacon og rosmarin. Jeg var også meget tæt på at komme dejlig salt fårefeta på, men droppede det og lod bacon være det eneste salte indslag. Jeg tror fetaversionen vil være perfekt som vegetarisk alternativ. Eller også bare sammen med bacon… (mere…)

Flæskesteg med citron og krydderurter – og sådan får du sprød svær

flæskesteg

Nu er det lige op over, så her får I en opskrift på min italienske flæskesteg, som jeg laver året rundt – især til gæster.

Peter og jeg holder jul hos mine forældre i Nibe, og vi spiser altid gås med amerikansk stuffing – det er et kompromis mellem min mors amerikanske tradition for kalkun med brødfyld og min danske fars hang til heftig, fed and med det hele. Resultatet er gås – der er lidt mindre fed end and – med amerikansk brødfyld. Dertil får vi dansk rødkål og brunede kartofler og amerikansk cranberrysauce. De sidste par år har vi været moderne og skippet de almindelige kartofler, da de bare fylder og gør at vi ikke kan spise nok af alt det andet. Sovsen fra gåsen søber vi i stedet rødkålen ind i, når vi spiser.

Min opskrift på juleand kan du se i dette tidligere indlæg og familiens gåseopskrift med fyld finder du her, men til alle jer, der spiser en god flæskesteg, kommer her min version med et italiensk strejf og med lidt info om hvordan du får sværen sprød.  (mere…)

Courgette tærte med ricotta

courgette tærte

For nylig var der en lille artikel om mig og min blog i Alt for damerne. Det handlede om hvordan jeg var kommet i gang med bloggen, hvorfor jeg skrev og hvordan det havde ændret mit liv. Der var et par billeder af min mad, bl.a. en courgette tærte, som der så siden er flere, der har spurgt mig om opskriften på.

Det var en tærte jeg lavede, mens vi var i Sydfrankrig sidste år, og jeg fik bare aldrig skrevet om den. Den er super nem, fordi jeg snød og brugte købt mørdej, og fordi den laves uden brug af tærteform. Verdens nemmeste lige at smække sammen, og der er højsæson for courgetter lige nu, så se at få spist nogle af dem. Tærten her er perfekt til et let aftensmåltid sammen med en salat, eller som en frokostret, del i en buffet eller til picnic. (mere…)