Pandekager med vietnamesisk-svinekød
Jeg har ikke fået fnat af svinekød i løbet af julen. Jo, måske den klassiske flæskesteg, men svinekød er så alsidigt, så man kan bruge det i alle slags køkkener. Jeg får altid lyst til asiatisk mad efter julen – jeg trænger til noget krydret med pang i.
I går lavede jeg derfor disse vietnamesisk-agtige pandekage med fyld af friske grøntsager, krydderurter og godt krydret, ristet svinekød.
Det her en sjov måde at spise på, for man samler selv sin mad efterhånden som man spiser. Det er hyggeligt og meget velegnet til gæster – også mange gæster.