Christian fra vores opgang kom forbi med en kasse enormt store Karl Johan svampe til os. Tænk hvor skønt at have så flink en nabo! Svampene var ret store og ikke sådan super perfekte, så jeg brugte dem i en risotto, som simpelthen blev så dejlig. (mere…)
Da jeg var yngre, var en af mine favoritrestauranter i Aalborg den italienske restaurant Il Mulino, hvor jeg og mine forældre lærte kok og indehaver, Carlo Liberati at kende. Han lavede autentisk italiensk mad, som vi var meget vilde med og kom igen og igen for at mæske os i hans fremragende menuer med et væld af antipasti, pasta og så videre. Vi var altid lidt for mætte, når vi gik der fra, men meget lykkelige. Carlo stod også for maden, da mine forældre holdt en stor kandidatfest for mig, da jeg blev færdig på universitetet.
Carlo flyttede lidt rundt og var forskellige steder og de seneste år har han været væk fra restaurantscenen. Men nu er han kommet tilbage på den spritnye restaurant Cupo (mere…)
Famo 51 på Gl. Kongevej er min benchmark restaurant for italiensk. Det er den, jeg altid sammenligner andre italienske restauranter med, når jeg vurderer kvalitet i forhold til pris osv. i forbindelse med en anmeldelse eller bare min helt egen meningsdannelse. På Famos restauranter får man traditionel, italiensk mad. Vellavet, enkelt og vidunderligt. Jeg elsker at spise på Famo 51, der også ligger lige om hjørnet fra hvor vi bor. (mere…)
Her kommer anden del af hvad jeg spise på min tur i Campania – altså i det sydlige Italien. Det var den sidste dag, jeg var der. Dagen efter rejste jeg hjem via Rom og var hjemme i weekenden for så at tage afsted til Toscana søndag eftermiddag. Mere om Toscana turen følger. (mere…)
Denne tomatrisotto er en af de tilbagevendende hverdagsretter i mit køkken. Jeg laver det, når jeg ikke har købt ind, fordi jeg altid har risottoris, parmesan og flåede tomater i mit køkken (og hvis det ikke bliver til risotto, bliver det spaghetti med tomatsovs i stedet). Jeg bruger vermouth i stedet for hvidvin. Oprindeligt fordi jeg altid har en flaske Noilly Prat stående blandt sprit-flaskerne på køkkenbordet (man kan jo få brug for en Martini af og til), og siden fordi det giver en dejlig og lidt krydret, fyldig smag i forhold til hvidvin, som jeg godt kan lide.
Og hvis jeg så lige skal dresse retten lidt op, rister jeg lidt svampe og serverer over. Det kunne også være et par pastinakker i tern, som man rister på samme måde som svampene. Eller lidt bacon eller pancetta. Eller lidt chorizo. Eller et stykke skindstegt fisk, hvis man har forberedt sig. Risottoen kan blive til mange typer retter. Lige fra sofa-stener om søndagen til fancy gæstemad. (mere…)
I aften kom jeg hjem efter endnu en dejlig dag i mit nye arbejdsliv som fuldtids madnørd. Jeg var en tur på kontoret på Spiseliv, som jeg jo skriver for, og så besøgte jeg Bistro Kivi på Vesterbro, hvor jeg skulle fotografere noget mad til Spiseliv (se et af billederne på min Facebook side). Det fede var, at jeg fik lov at spise maden bagefter – en herlig bonus ved mit Spiseliv arbejde :-).
Da jeg så sent på eftermiddagen var på vej hjem, orkede jeg bare ikke at købe ind, for jeg havde alle mulige tasker at slæbe på. Så jeg biksede denne risotto sammen af hvad jeg i forvejen havde hjemme i køkkenet: rødkål, hønsefond, bacon og ris. Flot og lilla blev det, og det smagte forrygende! (mere…)
I lørdags var Peter og jeg på madmarked i Firenze (se videoindlæg her), hvor vi købte trøfler, som vi havde med os hjem i håndbagagen. Vi købte en hvid og to sorte og begge var fra Toscanas eget trøffelområde, San Miniato, som ligger nær Pisa. Siden har der duftet – nærmest hørmet – i vores køleskab. (mere…)
Her kan I se et videoindslag fra Firenzes store fødevaremarked, Mercato Centrale, hvor jeg stod i går formiddags og var helt hysterisk over de mange lækre råvarer. En af de dejlige ting ved at bo i Europa, er de forholdsvist små afstande. På 2 timer kan...
Nu er det officielt blevet forår, men det kan man jo ikke lige frem se på vejret. Nogle af os er ved at være ret trætte af sne, is og praktisk fodtøj og venter utålmodigt på forårets komme. Hele vinteren har den stået på kartofler, persillerødder, rødebeder, gulerødder og kål, og man kan jo godt blive lidt træt af alle de sunde, billige grøntsager fra den nordiske muld.
Og dog.
Jordskokken er blevet moderne i løbet af mit voksne liv (jeg husker i hvert fald intet om jordskokker fra min barndom, og den var ellers rodfrugt-tung). Den smager fremragende bagt i ovnen – for sig selv eller i selskab med andre rodfrugter, vendt i lidt olie og salt (og gudskelov behøver man ikke en gang skrælle den knortede lille fætter). Den smager godt rå i salater med sin udprægede sprødhed, eller blended i suppe, og så kan man også bruge den i en risotto, hvor den tilfører fylde, sødme og den umiskendelige smag af jordskok, som minder om artiskok (deraf navne-fællesskabet – på engelsk hedder de Jerusalem Artichokes). (mere…)