Jeg har lige været en tur i Berlin denne weekend på kærestetur med Peter. Det var første gang, vi besøgte Berlin, og jeg benyttede mig bl.a. af nogle af de mange gode tips, I gav mig på Facebook. Tak for det.
Første aften mødtes vi med nogle venner, der var i Berlin samtidigt, på den hyggelige tysk-østrigske vinbar, Cordobar i Mitte. Den ligger i det hyggelige kvarter mellem Oranienburger Strasse og Torstrasse, hvor det vrimler med små caféer, gallerier, butikker og restauranter. Det var også i det kvarter, vi boede, så det var lige til at slentre over på Grosse Hamburger Strasse til lidt snacks og vin. (mere…)
Onsdag morgen fik jeg endnu to dejlige kasser med lækkerhed fra Skagenfood. Fisken i denne uge var de flotteste to stykker torskefilet – en udskæring, der kaldes filet royal, fordi det er de tykkeste, mest regulære stykker af store torsk. (mere…)
Ja, det er marts, og det er skønt. Især i dag, hvor solen har skinnet og man har fået en snert af forår i luften. Men marts er også en ond snydemåned, hvor man er klar til at sige farvel og tak til vinteren og lade foråret komme ind, men hvor der alligevel altid lige kommer en led omgang sne og sjap og ødelægger det hele for os. (mere…)
Jeg oplever så meget på min sommerferie, især madmæssigt, for maden spiller altid hovedrollen, når Peter og jeg er på ferie. Så jeg har simpelthen så meget at skrive om på bloggen, at jeg er helt bagud. Til gengæld er det super dejligt at have tid til at blogge oftere end jeg plejer. (mere…)
I går var jeg i biografen og se den tyske film Soul Kitchen, som foregår i et meget råt og smadret Hamborg. Det er en rigtig hyggelig og ret sjov film, som jeg varmt kan anbefale. Men jeg fik ikke ligefrem lyst til at flytte til Hamborg af at se den. Der er dog mange dejlige steder i Tyskland, og jeg bliver faktisk mere og vild med landet for hver gang jeg er der. Tidligere har Tyskland for mig været et land man bare skulle igennem for at komme til mit mad-paradis, Frankrig. Men den holdning har jeg ikke mere. Tyskland er for det første et enormt stort land og derfor også mange-facetteret. Der er stor forskel på syd og nord og det er nok særligt Midt- og Sydtyskland, jeg har forelsket mig i.
På vej ned til vores hus i Tourrettes sur Loup, hvor vi holdt ferie her i sommer, tog vi os god tid gennem Tyskland på vej ned og også på vej op, for der er så mange dejlige steder at besøge. Jeg har jo skrevet begejstret om det nuttede lille Landgasthaus i Münstertal, som vi besøgte på vejen sydpå. Jeg kan ikke sige nok gode ting om det sted. Du må simpelthen tage derned!
(mere…)