rejser Tag

The Bull & Last – dejlig gastropub i London

bull and last

I sidste uge var Peter og jeg på en lille juletur i London. Det er mere end 10 år siden, jeg sidst var i London, og det var et dejligt gensyn. Byen var julepyntet og vi drømte begge om at vi var filthy rich, så vi kunne købe os et townhouse i byen og være lige så fabulous, som vi føler os inden i.

Heldigvis er der masser af glæder i London for andre end oliesheiker og rige russere – bl.a. kan man nyde den bølge af steder med lokal, vellavet mad til rimelige priser, som er i gang lige nu. Den første aften spiste vi på en vidunderlig gastropub oppe ved Hampstead Heath, The Bull & Last. (mere…)

Det spiste jeg i Barcelona del III – frokost på Agua, hapsere hos Sagardi og en enkelt turistfælde

Agua Barcelona

Nu må vi se at komme videre med Barcelona. Der er bare så mange billeder af mad, som jeg gerne vil vise jer.

Mange havde anbefalet at spise på Agua nede ved Barcelonas lækre strand. Det gjorde vi til frokost på en fantastisk, solrig og varm dag.

 

Frokost på Agua

Man sidder helt nede ved sandet i skyggen af store parasoller – man kan selvfølgelig også side indendørs; restauranten er super lækkert indrettet inde. Men vejret var jo perfekt og vi havde bestilt bord på terrassen. Ikke en ringe udsigt, at spise frokost til. (mere…)

Lækkert B&B i Piemonte: Fior di Farine i La Morra

La Morra

Dette er den smukke by La Morra, som ligger i Barolo i Piemonte. Det er her nogle af Italiens bedste vine kommer fra og området omkring La Morra er hvor de mest feminine Baroloer kommer fra.

Peter og jeg har længe talt om, at besøge Piemonte. Vi drikker rigtig meget italiensk vin, og især Nebbiolo druen er en af vores favoritter (for de mindre vinnørdede læsere, er det den drue, man bruger til bl.a. Barolo og Langhe). Vi kørte til Piemonte efter vores knap 2 uger i huset i Tourrettes sur Loup, og det mest latterlige og samtidig fantastiske var, at det faktisk kun tog 3 timer at køre der fra og til La Morra. Latterligt fordi vi jo burde have gjort det for længe siden.

Der er så smukt i Piemonte. Store vidder med små bakketoppe, og på disse bakketoppe ligger de kendte vinbyer som La Morra og byen Barolo. Der er vinmarker overalt, og der hvor der ikke er vin, er der skov eller hasselnøddetræer. (mere…)

Østrig II: Rundt om Krems og middag på Zum Kaiser von Österreich

Wachau

Vi vender lige tilbage til Østrig, hvor vi på dag 2 kørte rundt og kiggede på vinmarkerne i Wachau og Kremstal. For vininteresserede giver det en ekstra dimension at se de fysiske omgivelser, hvor vinene gror. Det gør, at man bedre forstår vinene og bedre kan huske områder, klassificeringer og den slags, fordi man har været der og kigget på omgivelserne og kun drukket lokale vine i et par dage.

Jeg har virkelig fået øjnene op for de østrigske vine på vores besøg i Krems. De er så fine og elegante. Nu drak vi så også vine fra topproducenter, men de var virkelig også lækre, og hvis man sammenligner med priser på vine fra topproducenter i andre lande, så fås de østrigske top-vine til nogle langt mere overkommelige priser end f.eks. topvinene fra Bourgogne, som desværre er blevet stort set umulige at betale.  (mere…)

Nytårskavalkade: Højdepunkter i min mave 2010

Ja, og her taler jeg ikke om det højeste punkt på min mave, men på de spiseoplevelser, der har gjort størst indtryk på mig i 2010 – i hvert fald nogle af dem. For når man er så obsessive omkring mad som jeg, så vil der altid være utroligt mange af den slags oplevelser på et år (heldigvis!), og det bliver jo ALT for meget for et blogindlæg 🙂

Her er højdepunkterne i min mave for 2010:

Bedste ret på en restaurant

(mere…)