ramsløg Tag

NaCl Showcooking på Restaurant Kanalen

_1070123s

Nu er det godt nok over en uge siden, men I skal alligevel lige kigge med og se de flotte retter fra forrige søndags NaCl Showcooking #22.

NaCl er en samling af unge, ambitiøse kokke, der mødes jævnligt i en gastronomisk legestue, som vi andre kan komme med til ved at købe billet. Det er en slags pop-up arrangementer, som foregår på forskellige locations fra gang til gang. Sidst jeg var med foregik middagen i studiet til tv-programmet Masterchef.

Denne gang hoppede jeg på metroen til Christianshavn og gik en stille, kold søndag aften den smukke tur fra Christianshavn Torv til Restaurant Kanalen på Wilders Plads. Der er så fint i de gamle gader på Christianshavn.  (mere…)

Grøn lasagne med spidskål og ramsløg

grøn lasagne

Forleden talte jeg med nogle veninder om, hvad vi egentlig spiste til aftensmad og hvor tit vi var kødfrie.
Nu skal det ikke lyde som om mine veninder og jeg er sådan nogle spelt-koner, der er nazi-agtige omkring sundhed. Det er vi absolut ikke! Vi elsker at bælle store mængder vin, æde groteske mængder kød og kage, pasta og kartofler med tonsvis af fedtstof og ost over. Faktisk spiser vi nogle gange lige så meget – eller mere – end vores mænd! Men vi er jo kvinder, så samtidigt med at vi propper os med mad, sidder vi og taler om damebladsemner som bikiniwaxing og kødfrie dage. (mere…)

Pizza bianca med ramsløg og spinat

pizza ramsløg

Så går folk rundt og bliver forgiftet af at spise liljekonvalblade, fordi de tror det er ramsløg! Lad mig lige gøre det klart, at ramsløg dufter og smager af hvidløg eller purløg. Så hvis de grønne blade ikke dufter sådan, så er det nok ikke ramsløg, og så skal du ikke spise dem!

Man kan bruge de herlige ramsløg til så mange ting. Jeg laver pesto af dem, kommer dem i wokretter og pastaretter, man kan lave kryddersmør med dem og meget mere. I aften har jeg planer om at komme dem i en grøn lasagne med spidskål og bechamelsauce og forleden dryssede jeg dem på en skoldhed pizza bianca med kartofler og spinat, hvor de gav den lækreste, grønne og purløgede friskhed. (mere…)