rødspætte Tag

Frokost på smukke Kokkedal Slot

_1190413s

I sidste uge kørte jeg en tur nordpå til Kokkedal Slot, hvor jeg var inviteret til frokost. Jeg vidste faktisk ikke, at der overhovedet fandtes et slot i Kokkedal, men op ad golfbanen ligger der sørme et utroligt smukt slot – se selv. Kun en halv time fra København.

Og så er det oven i købet netop blevet sat i stand til den helt store guldmedalje. Hold kæft, hvor var det bare flot og gennemført lækkert. Og med ret internationalt islæt. Ikke på sådan en upersonlig Hilton-agtig måde, men på en larger-than-life agtig måde med store armbevægelser på sådan en classy-britisk-landadel måde. (mere…)

Smørrebrødsworkshop i Oslo med Aalborg Akvavit

Kære læser, i dag skriver jeg til dig fra vores dejlige hus i Sydfrankrig. Jeg er hernede og lave nogle madsager for både Gastro og Alt for damerne, og det er jo ikke værst, at kunne flytte sit arbejde midlertidigt til Frankrig en gang imellem.

I sidste uge tog mit arbejde mig til Oslo, hvor jeg var inviteret til at holde et oplæg for et udvalg af norske madbloggere i forbindelse med endnu en Aalborg Akvavit event (se om en anden akvavit event på Krogs Fiskerestaurant i København her). Jeg fortalte de norske bloggere om min egen tur fra jurist til madskribent, lidt om min blog og allermest om dansk smørrebrød, for det var nemlig meningen, bloggerne efterfølgende skulle spise smørrebrød sammen med Aalborg Akvavit.  (mere…)

Weekendens mad

Hansens Hornbæk

Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig søndagstur med min veninde. Vi kørte til Hornbæk i det smukke solskinsvejr og besøgte en ven, der har sommerhus deroppe. Og så gik vi en tur langs stranden og gloede på de fine huse langs kysten.

I Hornbæk havde vi pitstop på Restaurant Hansens Café, hvor vi spiste frokost. Hansens ligger i et gammelt stråtægthus på Havnevej midt i Hornbæk. Man kan sidde foran og bag huset – og selvfølgelig indendørs. Vi satte os i den solrige gårdhave. Hvor er det dog fantastisk, at man kan sidde ude og spise frokost allerede. I love it!, som min by-broder Ole Henriksen ville sige (han er jo fra Nibe). (mere…)