pickles Tag

New Yorker pickles

IMG_1860_cropNogle gange, når jeg mangler lidt ekstra New York i tilværelsen, får jeg lyst til at sætte tænderne i en rigtig
dill pickle – en agurk syltet efter jødiske traditioner med salt, hvidløg og dild. De er sprøde og skal helst være friske – dvs. at de skal opbevares på køl og ikke er langtidsholdbare.

Når man får en hamburger eller en sandwich på den nordlige amerikanske østkyst, får man næsten altid et stykke pickle med. Men den kan også spises for sig selv som snack, eller i skiver i en sandwich eller som krydderi i andre retter. Og hvis man pludselig befinder sig sammen med venner og en flaske god vodka, kan jeg varmt anbefale kolde vodkashots med pickles til. Man drikker sit shot og spiser derefter en skive pickle. Man føler sig lidt lækkert russisk og det skruer virkelig op for festen. (mere…)