Peter og jeg havde 6-års kærestedag i sidste uge, og i den anledning var vi en tur på smukke Svinkløv Badehotel oppe ved Slette Strand. Mine forældre bor en halv time derfra, så de passede Otto, mens Peter og jeg spiste ude alene for første gang i 3 måneder. (mere…)
Tiden går så stærkt, og pludselig har jeg opdaget, at jeg ikke har fået rapporteret om den fine middag, vi spiste i Sydfrankrig i anledning af Peters fødselsdag. For dårligt! For det var en virkelig dejlige middag.
Måltidet blev indtaget på Restaurant Les Terraillers i den lille hyggelige by Biot, som ligger nord for Antibes – lidt vest for Nice. Her spiste jeg for omkring 10 år siden, hvor det også var dejligt omend lidt old school. Nu har sønnen overtaget som køkkenchef efter sin far. Michaël Fulci regerer i køkkenet nu, og han har en baggrund hos bl.a. den sydfranske legende Roger Vergé og den allestedsnærværende gourmet-fader, Alain Ducasse. (mere…)
Da jeg var med i Kokkekampen på TV3 mødte jeg nogle dejlige, ligesindede madnørder, som jeg siden har set en del til. I påsken kom Mads og Jimmy, som var de højst placerede mænd i konkurrencen, hjem til Peter og mig med en stor kasse vin og en masse råvarer. De ville lave middag til os – og det skulle de jo have lov til. Det er Mads til venstre og Jimmy til højre. (mere…)
Min svigermor laver nogle super lækre fastelavnsboller, som Peter eeeeeelsker. De er bløde og fulde af vaniljecreme. Helt klassisk.
Sidste år omkring fastelavn lovede jeg Peter, at jeg det følgende år ville prøve at bage fastelavnsboller selv. Men men men. Det er farligt at forsøge at gøre sin svigermor kunsten efter, så derfor turde jeg slet ikke lave dem helt som hun gør af frygt for at få reprimander fra Peter om, hvor forkerte/mislykkede/underlødige/u-moderlige min fastelavnsboller var i forhold til hans mors. Don’t mess with a man’s mom! (mere…)
Det der med sundhedsflip i januar er jeg åbenbart ikke ret god til. Så hvis du er på kur, så gem denne opskrift, til du igen er klar til kage, for jeg har nemlig bagt dejligt bananbrød.
Hver gang jeg køber en klase bananer, får jeg aldrig spist dem allesammen au naturel, fordi jeg bedst kan lide dem når deres skind er helt gult uden brune pletter overhovedet. Lige så snart de bliver rigtigt modne, har jeg ikke lyst til at spise dem som de er – men så er det jo, at de bliver gode at bage med.
Banan og chokolade er jo et klassisk match – bananmadder med mørk pålægschokolade under er vildt lækkert (men brug ordentlig pålægschokolade – både Irma og Føtex’ Princip-serie laver gode versioner med tykke skiver) og jeg kan godt lide at bage bananbrød med chokoladestykker i. Det kan dog også have en tendens til at blive for meget eller lidt vammelt. For at undgå det, kommer jeg lidt syltet ingefær i (mere…)
Tænk en gang! Der er allerede gået et helt år siden jeg som total blog-grønskolling startede min madblog for at have et sted at komme af med alle mine mad-idéer, billeder, meninger og oplevelser. Derfor vil jeg gerne give jer denne smukke hindbærkage med pistacie, som vi købte i Sydfrankrig. Værsgo’.
Da jeg startede, var det også for at finde ud af med mig selv, om jeg egentlig kunne lide at skrive og om jeg overhovedet kunne finde ud af det. Nu, 1 år senere og 117 indlæg klogere (det er det faktiske tal – jeg ved godt man siger “117 dit og dat”, men i dette tilfælde er der rent faktisk 117 indlæg – ikke medregnet dette) ved jeg, at det er det allerbedste jeg ved. Jeg ELSKER at lave mad, lave opskrifter, skrive om mad og dele mine lykkelige og mindre lykkelige oplevelser i og uden for køkkenet med jer. (mere…)
I tirsdags var Peter og jeg et smut i Cannes med mine forældre for at spise skaldyr hos Coquillages Brun; et sted der er så kendt for sine friske skaldyr, at folk kommer kørende fra Italien for at spise østers der!
Det er særligt de store fade med blandede skaldyr – plateaux de fruits de mer – folk kommer for, og selv på en tirsdag aften var der hele tiden folk der stod i kø foran restauranten for at få et bord. (mere…)
Peter og jeg er på ferie og som vi plejer, er vi kørt til Sydfrankrig, hvor vi bor i Tourrettes sur Loup i min families dejlige hus. I år har vi taget bilen og lavede et par stop på vejen sydpå, bla. i Rothenburg ob der Tauber, som jeg har posted et par billeder fra på min Facebookside, og på dette vidunderlige sted i Münstertal i Schwarzwald i Tysklands sydvestlige hjørne, Landgasthaus zur Linde.
Jeg må sige, at jeg bliver mere og mere vild med Sydtyskland. Der er simpelthen så smukt og man får rigtig mange behagelige oplevelser for få penge. Folk er enormt gæstfri og som bonus går personalet på restauranter og hoteller ofte rundt i deres folkedragter med dirndl und alles (se billedet nedenfor, hvor Peter prøver at fange damerne i deres fine tøj under påskud af at fotografere mig). Nuttet og fjollet. De har vist ikke så meget selvironi dernede, siden de helt seriøst går rundt i de outfits, men det er fint og eksotisk. Jeg ser lidt bekymret ud på billedet, men i virkeligheden drømmer jeg bare om at have sådan en dragt selv… (mere…)