pesto Tag

Pasta trofie med pesto genovese og kartofler

Kender I de vidunderlige programmer om Italien, Italy Unpacked (Det vidunderlige Italien), hvor kunsthistoriker Andrew Graham-Dixon og kokken Giorgio Locatelli rejser rundt i Italien (i en mega sej Maserati) og ser på kunst og spiser? Jeg kan varmt anbefale dem. (mere…)

Bagt squash med gedeost og pesto

_1280833s

Der var en rest pesto i et glas og en bøtte gedefriskost og et par squash. Det endte med en rigtig lækker grøntsagsret, som jeg serverede som tilbehør til en stegt kylling, men som sagtens kan serveres som en vegetarret for sig selv. (mere…)

Rødder med persillepesto og yoghurt
FEAST-01-Web-Select-0569s

Foto: Francois Botha

Der er stadig lidt rodfrugt over tilværelsen. Foråret er ikke på fuld skrue endnu. Marts er altid en snyder, for her sidder vi og gisper efter ramsløg og rabarber, men i virkeligheden sner det (for helvede altså!) ude og der er ikke meget forår over livet i dag. Faktisk blev jeg nødt til at købe Sarah Bernhard kager fra Cake My Day på Gl. Kongevej i dag. Ellers var det ikke til at holde kulden ud. (mere…)

Spaghetti med ramsløgspesto

Som jeg tidligere har antydet, er pasta en af mine favoritspiser. Peter forstår ikke min obsession omkring aflang pasta med beherskede mængder sovs – han er mere til penne med masser af bolognese, hvilket skam også er helt fint. Men en omgang spaghetti med pesto eller simpel tomatsauce eller min absolutte yndlings – hvis den er lavet ordentligt – spaghetti alle vongole (med venusmuslinger) er det tætteste jeg kommer på himlen.

Jeg tror Peter syntes, jeg var både mærkelig og sød, da jeg i oktober 2009 i Rom næsten omkom af lykke over en portion perfekt spaghetti alle vongole – selvfølgelig forstærket af glæden ved at sidde på en smuk piazza en varm oktoberaften og bælle hvidvin med manden i mit liv.

Spaghetti er min all time favorite pasta, og forleden lavede jeg igen min ramsløgspesto, dampede et bundt asparges og en håndfuld bønner og vendte det med min yndlingsspaghetti fra De Cecco*. Wow! Det var fantastisk smukt, grønt og rustikt og smagte fortryllende friskt. Mine pasta-fantasier for den dag blev til fulde opfyldt, og lige nu, mens jeg skriver disse ord, kan jeg mærke hvordan mundvandet stiger og jeg er lykkelig for at jeg også skal have en form for pasta til aftensmad i dag. (mere…)

Ramsløg på 2 måder – forår i byen

Så er ramsløgene i fuld vigør over hele landet. Det er bare med at komme ud og fange dem. Jeg forsøgte selv at finde ramsløg, da jeg i påsken var på besøg hos mine forældre i Nordjylland, men i Skalskoven i Nibe var ramsløgene stadig kun små spirer på det tidspunkt. Ramsløg ligner lidt tynde tulipanblade og smager af hvidløg, når du spiser dem råt. De kan også tilberedes lidt som spinat, men så mister de deres hvidløgssmag. Finder du ramsløg i skovbunden, så tjek om de dufter af hvidløg – ellers er det noget andet en ramsløg.

Nu er jeg et by-menneske, forstået på den måde, at jeg føler mig tilpas i byen og måske en anelse akavet (læs: totalt lam) i naturen. Dette hænger også sammen med, at jeg er virkelig dårlig til at gå i praktiske sko – jeg kan næsten ikke få mig til at købe dem. Heldigvis har Irma sørget for by-folket, og således købte jeg en bakke friske ramsløg i min lokale Irma.
Ja, alle I vinder-typer der bor i nedlagte landbrug og selv dyrker jeres grøntsager, bare grin af mig. Men jeg er lykkelig over at kunne gå ned i mit supermarked og købe sæsonvarer, så jeg ikke går glip af det, fordi der er for langt til skoven. (mere…)