Til Feastmiddagen i sidste uge lavede jeg caponata som en del af rækken af antipasti. Det er et mix af grøntsager, der steges sammen med sursød eddike. Super godt som tilbehør til andre retter eller som forret sammen med lidt pølse, ost og brød. (mere…)
Jeg nyder livet her i Tourrettes sur Loup, og det gør jeg selvfølgelig især ved at lave mad og spise.
I forgårs spiste vi denne smukke brødsalat, som jeg lavede af resterne af frokostens baguettes. Normalt er den italienske brødsalat, panzanella, en mere smattet sag, hvor brødet suger saften fra blandt andet tomater, og det hele bliver en mushy, snasket og selvfølgelig lækker sag. (mere…)
Jeg befinder mig i vores hus i Sydfrankrig. Her er dejlige 20 grader og foråret er længere fremme end i Dannmark. Lige sådan et forårs-kick, som jeg kan have brug for efter en lang vinter, hvor jeg utålmodigt venter at det danske forår skal tage sig sammen. Og så er det også ved at være sidste chance for en tur ud af landet inden den store baby-begivenhed i midten af maj.
I den uge, jeg nu har været her, har jeg arbejdet på flere madsager til Gastro og Alt for Damerne, som du kan glæde dig til i løbet af foråret og sommeren. Bl.a. skriver jeg en stor guide til Gastro og en guide til søde sager i Sydfrankrig til Alt for Damerne. (mere…)
Så er pasta-narkomanen tilbage med endnu en dejlig og nem pastaret.
Jeg har for tiden et lille flip med pasta carbonara, fordi jeg har opdaget alle de muligheder den hurtige ægge-oste sauce giver. Det er simpelthen så hurtig aftensmad, at der overhovedet ingen grund er til at løbe om hjørner og købe fesne færdigretter.
En carbonara kender vi som den cremede pastaret med bacon. Der er delte meninger om, hvorvidt der skal fløde i en carbonara. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, bruger man nogle steder en anelse fløde i Norditalien, mens man undlader det sydpå. Jeg kan godt lide at variere min carbonara med forskellige grøntsager – se mere om det om lidt. (mere…)
Glædelig fredag eftermiddag!
Jeg har haft en bunke røde og grønne chilier og nogle røde snack-pebre liggende, som var begyndt at se lidt kedelige ud. Og nu er vi jo i september, som er lidt af en syltemåned, så jeg lavede en relish ud af de halv-rynkede pebre. Jeg har altid forskellige chili saucer i køleskabet og er nok allergladest for en god ristet og salt Sambal Oelek samt Lingham’s Chili Sauce, som er en sød og stærk. Min far laver af og til forskellige chili-sager, bl.a. chili-syltetøj som gør køkkenet totalt giftigt mens chilien står og koger, og senest er han begyndt at lave noget, hvor han salter finthakkede habanero chilier, som man så kan drysse på stort set alt og give det et hot løft, der får hårene til at rejse sig på dit hoved.
Der er mange muligheder med chili og jeg elsker stærk mad. Min relish her blev lidt en mellemting mellem en tyrkisk Ajvar, som er sådan en peberfrugt relish, og en Sambal Oelek. Brugen af snack-pebre gør den mere mild, så man ikke skal være så bange for at bruge den.
Køkkenet blev ikke giftigt, men man skal nok ikke stikke snuden hen over gryden og indhalere, mens det står og bobler. Og husk ikke at pille dig i øjnene eller andre sarte steder (!!!), når du har haft chili på fingrene. Denne opskrift giver ca. 300 ml. relish. Spis den til en steak, i pita med falafel eller andet fyld, i en bacon-sandwich, til æg, i tacos, til skindstegt fisk og alt muligt andet. (mere…)
En af mine yndlingsrestauranter i København er den italienske Famo 51. Her er der kun én menu, som alle får, og jeg elsker det, for nogle gange er det bedste at læne sig tilbage og ikke tage stilling til noget. Menuen er klassisk italiensk opbygget med først en overdådig parade af antipasti, derefter pasta eller risotto, hovedret og dessert. Det er især antipasto’erne jeg er forelsket i på Famo 51 og en aften derinde fik jeg en hapser med brød og pølse på en blød, frisk og mild ost, jeg ikke havde smagt før og hvis navn jeg ikke fik fat i.
Jeg har så brugt lang tid på at fundere over, hvilken ost der mon var tale om, og forleden, hvor jeg besøgte det italienske supermarked Supermarco, fandt jeg ud af det! Osten hedder Stracchino og er en blød komælksost, der spises ung. Smagen minder om en blanding mellem bøffelmozzarella og den cremede midte af en Tallegio. Jeg har ikke fundet osten andre steder endnu, men jeg håber den kan fås flere steder, for den er værd at smage. (mere…)