– SPONSORERET INDLÆG –
Når jeg vælger pasta, kigger jeg altid intenst på pastaen, før jeg køber den. De tørre pastaer skal kunne tage godt imod sauce, og derfor er det vigtigt, at de har en ru overflade, som de får gennem den måde, de produceres på. God pasta laves i bronzeforme (mere…)
Jeg bliver så glad af at spise sådan et sted som på Gorilla, der i starten af oktober åbnede i det, der tidligere husede Karriere i Kødbyen. Det er bare sådan et i orden sted og jeg tror, jeg kommer til at spise her mange gange. (mere…)
Af og til laver jeg et indkøbsraid i Supermarco, hvor jeg stocker op på italienske madvarer som salsicce, pasta, polenta, ansjoser, ost, flåede tomater og den slags. Sidst købte jeg også et glas af den super spicy, smørbare “pølse” ‘nduja fra Calabrien (mere…)
I forlængelse af mit anfald ud i italiensk mad (se mit indlæg om shopping i Supermarco) kom jeg lige i tanker om den skønne frokost, Peter og jeg spiste i Cannes, da vi var i Frankrig i juni. Jeg er vild med restaurant Da Laura, som ligger i parallelgaden til den store shoppinggade, Rue d’Antibes. Da Laura har ingen hjemmeside, men den ligger i nr. 7, Rue 24 Août. (mere…)
Denne formiddag kastede jeg mig ud i regnvejret for at handle i det italienske supermarked Supermarco i Sydhavnen. Jeg elsker det her sted, for de har en masse af de varer, jeg elsker at spise, når jeg er i Italien, men som kan være svære at finde herhjemme. Supermarco leverer til restaurationsbranchen, men private kan også handle i butikken og fra deres webshop. Jeg kommer der især efter specialpasta, oste og pølser. (mere…)
Merguezpølser er (endnu) en af de ting, jeg altid spiser, når vi er i Tourrettes sur Loup. Jeg elsker de spicy, nordafrikansk-inspirerede pølser, som hvis de er rigtige, er lavet med både okse- og fårekød og krydret med bl.a. mynte, chili og kommen. De er – sammen med de hvidløgs- og pebersmagende små tykke peruginas – faste indslag på grillen og så bruger jeg dem også til pastaretter. (mere…)
I dag holder jeg mig så vidt muligt indendørs. Gid det dog bare ville sne i stedet for dette sjaskede, kolde regnvejr. Man har brug for trøstemad og hvis det ikke skal være kage, så kan det jo være en god pastaret – jeg er en af de – tilsyneladene – få mennesker, der ikke er gået palæo/LCHF-vejen i januar. Januar er kedelig nok i forvejen, så jeg må gerne spise pasta. (mere…)