parmesan Tag

Gratinerede auberginer og tomater

auberginer gratinerede

Jeg fandt nogle rigtig fine tynde auberginer forleden. De var samme længde som almindelige auberginer, men cirka halv tykkelse og fra Italien. Dem lavede jeg denne skønne ret med.

Auberginen har altid været en favorit hos mig. Den smager ikke af så meget i sig selv, men den er god til at tage imod smag fra de ting, man tilbereder den sammen med, og så har den en fyldig, lidt røget smag, der gør den meget tilfredsstillende at spise. Faktisk synes jeg ikke man savner kød, når man spiser auberginer – ikke at jeg altid går og savner kød. Eller okay, lidt måske.  (mere…)

Spaghetti Carbonara med peberfrugt

peber carbonara

Så er pasta-narkomanen tilbage med endnu en dejlig og nem pastaret.

Jeg har for tiden et lille flip med pasta carbonara, fordi jeg har opdaget alle de muligheder den hurtige ægge-oste sauce giver. Det er simpelthen så hurtig aftensmad, at der overhovedet ingen grund er til at løbe om hjørner og købe fesne færdigretter.

En carbonara kender vi som den cremede pastaret med bacon. Der er delte meninger om, hvorvidt der skal fløde i en carbonara. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, bruger man nogle steder en anelse fløde i Norditalien, mens man undlader det sydpå. Jeg kan godt lide at variere min carbonara med forskellige grøntsager – se mere om det om lidt.  (mere…)

Fettuchine med kantareller

I forhold til, at jeg er en pasta-lover, så er det jo helt hat og briller, at jeg ikke har givet jer en pasta opskrift siden midten af juli! For dårligt! Bare rolig, jeg er ikke gået low-carb, så her er en hurtig pastaret – hvis du altså ikke medregner den tid, du bruger på at børste de små kantarel-basser rene for skovens snask.

Jeg anbefaler at uddelegere denne tjans eller deles om den over avispapir på køkkenbordet, et godt glas vin og lidt musik i baggrunden. Så er det faktisk helt hyggeligt. Du er nødt til at børste dem stille og roligt med en tør børste eller pensel (jeg bruger min bagepensel). Svampene er jo svampe, dvs. at de suger væske til sig helt vildt, så hvis du skyller dem under vand, bliver de til splat, når du tilbereder dem, og det vil vi ikke have! Skær roden og evt. urenheder af med en lille kniv og del evt. store svampe i halve. (mere…)

Tagliatelle med courgetteblomster

Forleden var der marked her i Tourrettes sur Loup, hvor jeg holder sommerferie. Markedet er særligt stort på denne tid af året, fordi der er masser af folk i byen; der er mange turister og i øvrigt mange udlændinge, som har hus hernede – deriblandt min familie. Men året rundt er der marked på byens lille torv. Hver onsdag sættes boderne op på boule-banerne, og man kan altid få friskhøstede grøntsager. Om sommeren er der courgette fleurs – courgetteblomster (jeg kan aldrig finde ud af om jeg vil kalde dem courgetter eller squash, men hernede hedder de courgetter), som man ynder at dyppe i en let beignetdej og fritere, eller fylde med en fin soufflé fars af f.eks. søtunge eller som jeg gør her – lave en let pastaret. Courgetter og også deres blomster har en meget subtil smag, som ikke må overdøves af for kraftigt selskab. Derfor er denne pastaret meget simpel, så blomsterne kommer til deres ret. (mere…)

Tak til Italien, sol og tomater!

Hvis der er noget, italienerne har styr på, så er det at få enkelt sammensatte råvarer til at stråle i smuk samhørighed. Det er helt ekstremt, hvor godt brød, tomat, hvidløg og olivenolie kan smage sammen. Men det kræver, at brødet er godt, at tomaterne er modne, at olivenolien er af ordentlig kvalitet og så videre. Det simple, italienske bondekøkken er mit favoritkøkken (selv om Bo Bech kaldte mig frankofil i Kokkekampen). Jeg elsker simpliciteten og tilgængeligheden (og pastaen!). Og jeg elsker såden en mad her med brød og tomat. Men den skal spises om sommeren, for ellers er tomaterne kedelige. Hvis du ikke er midt i en tomatsæson (hvilket vi jo strengt taget ikke er her i Danmark lige nu), så gå efter cherrytomater, kryddertomater eller de kødfulde San Marzano tomater, som jeg har brugt her. De har langt mere smag en “almindelige” tomater har uden for sæsonen. Vælg tomater, der dufter og er mørkerøde.

Det her er nærmest ikke en opskrift – for det er egentlig ikke nødvendigt til noget så simpelt som dette – brød, tomat, hvidløg, olivenolie og lidt parmesan og basilikum. Du kan bruge det som frokostret, let aftensmad eller i mindre stykker som hapser. Det smager af Italien og af sommer – hvad kunne være bedre? (mere…)

Spaghetti and meatballs

Jeg begyndte at lave spaghetti and meatballs – spaghetti med kødboller – mens jeg studerede i Århus. Det er en ret, der kan få store mænd til at få tårer i øjnene, og jeg har flere venner, der kan finde på at whine “Hvorfor laver du aldrig spaghetti and meatballs til mig?!” .
Jeg ved ikke hvorfor, men der er noget helt utroligt tilfredsstillende ved kombinationen og også noget barnligt og festligt over kødbollerne. Jeg ser med hvert år i Disneys Juleshow og elsker klippet fra Lady og Vagabonden, hvor de to hunde spiser samme ret i baggården bag den italienske restaurant, og romantik opstår over fadet med spagetti og kødboller, mens de to dybt racistisk fremstillede italienere drøner rundt og fjoller (“Tony, hunde kan ikke snakke!”).

Kodeordet er selvfølgelig at lave nogle kødboller, der virkelig smager af noget, og en kick-ass tomatsovs, som smager sødt og intenst af tomat. Jeg putter sukker i sovsen for at fremhæve tomaternes sødme, og kødbollerne får hvidløg, parmesanost og krydderurter til at give dem et smæk bagi. Lav en ordentlig dynge spaghetti til, og der er ikke et øje tørt ved middagsbordet! (mere…)

Melanzane parmigiana

IMG_2159

Første gang jeg smagte Melanzane Parmigiana var på Carlo Liberatis dejlige restaurant i Aalborg, Il Mulino. Carlo er siden rykket videre fra Il Mulino. Han er en virkelig dygtig kok og har givet mig mange dejlige spise-oplevelser. Den aften, jeg fik denne ret, var ekstra mindeværdig, da det var en smuk sommeraften og vi sad i restaurantens hyggelige gårdhave med rødternede duge og nød middagen. Bortset fra de andre aalborgensiske gæster kunne vi lige så godt have siddet i Rom den aften.
Den aften spurgte jeg Carlo hvordan han lavede retten og dette er min version.

Melanzane Parmigiana betyder aubergine med parmesan og er skiver af aubergine lagt sammen i lag med tomatsovs og parmesanost. Den spises traditionelt som antipasti eller som tilbehør til en hovedret, men den kan sagtens spises for sig selv. Jeg er meget vild med auberginer – de har sådan en lidt røget og kød-agtig smag, som er meget tilfredsstillende – og tomater er, som jeg tidligere har skrevet (se indlæg om tomater i olivenolie), noget jeg ville tage med mig på en øde ø. (mere…)