Kalvekoteletter med parmaskinke og jordskokker med æble
I denne måde at tilberede kalvekoteletter på har jeg ladet mig inspirerere af den italienske ret saltimbocca, hvor man sætter et stykke parmaskinke og et salvieblad fast på et tyndt stykke kalvekød, som herefter steges. Jeg har udvidet retten ved at tilføje hvidløg og lave en smørbar pasta af salvien og desuden bruge et større og tykkere stykke kalvekød.
Her har jeg serveret kødet med jordskokker og æble. Jordskokker var ikke noget, der var særlig kendt på danske butikshylder indtil for få år siden. De smager en smule som artiskok, uden dog på nogen måde ellers at ligne artiskokken. På engelsk hedder de Jerusalem artichokes, hvilket også vidner om det specielle smags-slægtskab. Danske jordskokker har sæson efterår/vinter og smager bl.a. dejligt sammen med de skønne danske æbler. De kan også spises råt, hvor de har en utroligt appetitlig sprødhed. (mere…)