Vi er midt i skoldkoppehelvede hos os for tiden. Først ramte det Otto og 2 uger senere Frederik, som nu er ved at være færdig med dem. Så det er i hvert fald ét argument for, at jeg ikke har fået blogget den sidste uge. Sorry. Jeg nåede ellers midt mellem de to omgange at besøge Hidden Dimsum (mere…)
Jeg havde den dejligste lørdag, hvor ungerne blev passet og vi var ude og få drinks på Lidkoeb, spiste middag på Carne Famo og var til fest hos min gamle ven, som blev 40. Så fedt med en partylørdag. Men så vågnede jeg næste dag og var syg. Ikke hovedet-ned-i-toilettet-jeg-drikker-aldrig-igen syg, men forkølet med sælhoste og snot. (mere…)
Min yndlings-bánh mì pusher District Tonkin har for nylig åbnet endnu en filial i Dronningens Tværgade. Jeg var forbi (med mine lille mor) til frokost for at prøve nudelsalaten, som jeg har hørt så meget godt om. Og med rette! Den var psyko god! (mere…)
Det føltes som et strejf af den store verden, da Wagamama i sin tid åbnede sin første danske filial i Tivoli. Jeg prøvede Wagamama for første gang som teenager i London, hvor jeg spiste der med mine forældre. Vi havde åbenbart meget lidt kendskab til japansk mad på det tidspunkt, for jeg kan huske, at vi fik edamamebønner først og ikke vidste hvordan, vi skulle spise dem. Som de største bonderøve sad vi der og prøvede at pille bønnerne ud af bælgene med fingrene, i stedet for bare at tygge dem ud, som vi jo nu ved, at man skal. Tænk, hvis nogen fandt ud af, at jeg en gang var så dårligt inde i det japanske køkken. Pinligt! (mere…)