morgenmad Tag

Müsli og havtorngele til morgenmad

Dette er sådan et mini indlæg. Jeg vil bare vise jer min morgenmad i dag. Min søde og tjekkede nabo Lone gav mig et glas af sin hjemmelavede havtorngele (som hun naturligvis selv havde plukket på en dramatisk tur, som bl.a. involverede en væltet ko i en grøft!). (mere…)

Meyers Deli Gl. Kongevej: Ny dejlig morgenmad

meyers deli

Det er så lækkert at være på barsel. Jeg går og venter og venter, og imens hygger jeg mig med praktiske sager i hjemmet, forleden fik jeg lige en pedicure (kan jo ikke nå mine tæer, og de skal jo se fine ud til min søns ankomst), jeg laver mad, bager kager, ser crappy daytime TV (alt sammen overspringshandlinger for det årsregnskab jeg også skal have lavet) og så spiser jeg.  (mere…)

På rov i helsekostbutikken: hjemmelavet müesli med ingefær og kokos
müsli

Foto: Line Klein

 

En aktivitet, jeg elsker, er at stå og glane i helsekostbutikker. I nærheden af hvor jeg bor, ligger der flere gode, store helsekostbutikker med et kæmpe udvalg af sunde øko-produkter. Men af og til kan man gå lidt kold i, hvad man egentlig skal stille op med tørret ananas og speltflager. Det har jeg svaret på: lav din egen müesli!

(mere…)

Lækkert B&B i Piemonte: Fior di Farine i La Morra

La Morra

Dette er den smukke by La Morra, som ligger i Barolo i Piemonte. Det er her nogle af Italiens bedste vine kommer fra og området omkring La Morra er hvor de mest feminine Baroloer kommer fra.

Peter og jeg har længe talt om, at besøge Piemonte. Vi drikker rigtig meget italiensk vin, og især Nebbiolo druen er en af vores favoritter (for de mindre vinnørdede læsere, er det den drue, man bruger til bl.a. Barolo og Langhe). Vi kørte til Piemonte efter vores knap 2 uger i huset i Tourrettes sur Loup, og det mest latterlige og samtidig fantastiske var, at det faktisk kun tog 3 timer at køre der fra og til La Morra. Latterligt fordi vi jo burde have gjort det for længe siden.

Der er så smukt i Piemonte. Store vidder med små bakketoppe, og på disse bakketoppe ligger de kendte vinbyer som La Morra og byen Barolo. Der er vinmarker overalt, og der hvor der ikke er vin, er der skov eller hasselnøddetræer. (mere…)

Æggekage med friske majs

Foto: Line Klein

 

Det er nu majsene er gode, så se at få spist nogle af dem. De friske majs er så søde, sprøde og lækre, og man kan bruge dem til meget.

Til Alt for damerne lavede jeg denne lækre, fyldige æggekage med majs, feta og estragon. Min fotograf var helt vild over den og har siden lavet den hjemme med stor succes – især hos hendes børn (børn er ofte ret vilde med majs – det er nok sødmen). (mere…)

Hjemmelavet koldskål

koldskål

 

Det bliver næsten ikke mere sommerligt end koldskål og jordbær. Tænk at noget så old school som en kold dessert-suppe lavet af fornuftig kærnemælk kan være så utroligt lækkert!?

Ja, det er nemt at købe sig fra det, og ja der er gode købeversioner (jeg kan godt lide Irmas; den smager lidt af fløde og meget af vanilje). Men det er altså bedst at lave det selv, især hvis du har en god opskrift, og det har jeg selvfølgelig :-). Jeg foretrækker den tykke slags og derfor bruger jeg en blanding af kærnemælk og tykmælk. Vaniljesmagen er essentiel i en god koldskål, så du er nødt til at bruge ægte vanilje fra en rigtig vaniljestang – gerne en stor fed saftig en – for at få den optimale smag. Gå efter dine favoritproducenter af god (og ofte betyder god også økologisk) kærnemælk og tykmælk. Det allerbedste er at bruge friske æggeblommer fra fritgående høns, fra en gård hvor hønsene har det godt, men frygten for salmonella gør det utrygt, så brug pastueriserede æggeblommer eller skold dine friske æg med kogende vand inden  brug – salmonellabakterier sidder nemlig på æggeskallen.

Og så lige en parentes – min blog er nomineret i FDB’s madblogger konkurrence. Du kan hjælpe mig ved at stemme via dette link og trykke på “synes godt om” knappen. Konkurrencen slutter tirsdag d. 14. juni, så skynd dig! (mere…)

Det helt rigtige morgenmadskort på Madklubben Steak

Madklubben Steak

Okay venner. Jeg har fået et nyt yndlings-morgenmadssted i København. Madklubben Steak, som jeg i forvejen er fan af for deres store, mandige bøffer, lækre fritter, perfekte bearnaise og utroligt søde betjening, har åbnet op for morgenmad og frokost. Kortet er så cool – der er ikke noget pis med brunchtallerkner med skiver af rød peberfrugt og lamme osteskiver. Næh nej. På Madklubben Steak har man rigtig morgenmad. Du kan få to blødkogte æg med toast (se det perfekt kogte æg øverst i indlægget), du kan gå amok i waffles eller french toast, du kan få en full english med bønner og det hele, eller du kan overdose på smør med en vanvittig eggs benedict (som jeg selvfølgelig gjorde) – og meget meget andet. Det er fantastisk! (mere…)

Bananbrød med syltet ingefær og chokoladestykker

bananbrød

Det der med sundhedsflip i januar er jeg åbenbart ikke ret god til. Så hvis du er på kur, så gem denne opskrift, til du igen er klar til kage, for jeg har nemlig bagt dejligt bananbrød.

Hver gang jeg køber en klase bananer, får jeg aldrig spist dem allesammen au naturel, fordi jeg bedst kan lide dem når deres skind er helt gult uden brune pletter overhovedet. Lige så snart de bliver rigtigt modne, har jeg ikke lyst til at spise dem som de er – men så er det jo, at de bliver gode at bage med.

Banan og chokolade er jo et klassisk match – bananmadder med mørk pålægschokolade under er vildt lækkert (men brug ordentlig pålægschokolade – både Irma og Føtex’ Princip-serie laver gode versioner med tykke skiver) og jeg kan godt lide at bage bananbrød med chokoladestykker i. Det kan dog også have en tendens til at blive for meget eller lidt vammelt. For at undgå det, kommer jeg lidt syltet ingefær i (mere…)