Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig søndagstur med min veninde. Vi kørte til Hornbæk i det smukke solskinsvejr og besøgte en ven, der har sommerhus deroppe. Og så gik vi en tur langs stranden og gloede på de fine huse langs kysten.
I Hornbæk havde vi pitstop på Restaurant Hansens Café, hvor vi spiste frokost. Hansens ligger i et gammelt stråtægthus på Havnevej midt i Hornbæk. Man kan sidde foran og bag huset – og selvfølgelig indendørs. Vi satte os i den solrige gårdhave. Hvor er det dog fantastisk, at man kan sidde ude og spise frokost allerede. I love it!, som min by-broder Ole Henriksen ville sige (han er jo fra Nibe). (mere…)
Peter og jeg er taget en tur til New York, dels fordi det er en utroligt cool by, dels for at fejre min Kokkekampen sejr, men også for at se min amerikanske familie og så selvfølgelig især for at spise.
For der er virkelig meget at spise i New York. Byen bugner af al slags mad og jeg vil gerne indrømme, at jeg op til vores tur nærmest har været stresset ved tanken om alt det mad, jeg ikke ville kunne nå at spise på vores korte besøg. Jeg har hjemmefra planlagt en masse spiseoplevelser og booket borde diverse steder. Shopping m.m. på passes ind i de huller, vi har mellem spise-planerne. Peter kender mig jo heldigvis godt, så han affinder sig lydigt i mit planlagte spiseprogram og tager gerne billeder af det, vi spiser. (mere…)