Jeg skal til påskefrokost i morgen, hvor jeg har lovet at tage desserten med. Måske bager jeg min fluffy victoriakage med rabarber, som er i denne måneds Gastro (og derfor kan jeg ikke dele opskriften med jer her endnu). Eller måske bliver det denne intense mazarinkage med skinnende chokoladeglasur (mere…)
Jeg havde overmodne bananer, jeg havde marcipan og jeg havde et hult chokoladepåskeæg, jeg ikke vidste jeg skulle bruge til. Ergo lavede jeg en bananmazarinkage, påskeligt pyntet med chokoladeægget. (mere…)
Jeg elsker småkager, som man laver som en dejpølse og derefter skærer i skiver og bager. Det er SÅ meget nemmere end at rulle en dej ud og stikke kager ud og man kan lave en ekstra dejpølse og komme i fryseren, så man har til en omgang friskbagte småkager en anden god gang.
Denne opskrift giver en lang pølse, og du kan roligt fordoble portionen, for de er optur-lækre og de forsvinder hurtigt. Prøv det med en pølse i fryseren – altså en dejpølse 🙂 (mere…)
Min svigermor laver nogle super lækre fastelavnsboller, som Peter eeeeeelsker. De er bløde og fulde af vaniljecreme. Helt klassisk.
Sidste år omkring fastelavn lovede jeg Peter, at jeg det følgende år ville prøve at bage fastelavnsboller selv. Men men men. Det er farligt at forsøge at gøre sin svigermor kunsten efter, så derfor turde jeg slet ikke lave dem helt som hun gør af frygt for at få reprimander fra Peter om, hvor forkerte/mislykkede/underlødige/u-moderlige min fastelavnsboller var i forhold til hans mors. Don’t mess with a man’s mom! (mere…)