mandelmel Tag

Abrikosgalette med rosmarin

_1290065s

Den lækreste kombi af søde, bløde abrikoser og krydret varm rosmarin i en tærte. Og så en freestyle galette, hvor du selv helt nonchalant folder dejen ind over frugten. Uhm! (mere…)

Æblekage med blåbær og mandler

_1240250s

Jeg sagde jo, at jeg ville lave ferskenkagen med æbler. Det har jeg nu gjort og jeg kom også blåbær, dryssede med lidt mandler og kanel og så havde jeg pludselig en helt anden kage, som også var vildt lækker. Det er så dejligt med gode basisopskrifter!  (mere…)

Mandelkage med ferskner

ferskenkage, ferskentærte, fersken, nektarin

Denne opskrift er sådan en, jeg kommer til at bruge igen og igen. Den blev til på slump en dag, hvor mine svigerforældre skulle komme og babysitte Otto, og jeg i sidste øjeblik kom i tanker om, at det ville være god stil at have en kage klar, når de kom. Jeg havde perfekt modne ferskner og så freestylede jeg mig frem til dejen.

(mere…)

Pæretærte med bitter chokolade og mandel
pæretærte

Foto: Line Thit Klein

For dem, der holder efterårsferie, eller for dem, som godt gider bage kage, selv om de ikke har fri, så får I her min opskrift på en intens og lækker tærte med pære, frangipane og mørk chokolade. Regnvejr er (også) kagevejr! (mere…)

Vaniljekranse – glædelig december!

vaniljekranse

Glædelig december, kære læsere. Lad os fejre julemånedens start med en rigtig juleopskrift – vaniljekranse.

Jeg har aldrig bagt dem før, men kastede mig ud i det med et miks mellem Frøken Jensens og Mette Blomsterbergs opskrifter. (mere…)

Abrikostærte og lidt brok over udvalget i danske butikker

Abrikostærte

Abrikoser er så søde og nuttede med deres bløde, let dunede skind, som man kan kæle for. De skal selvfølgelig være modne, dvs. ikke for faste, men heller ikke splattede og så skal de dufte sødt af abrikos. Hvis de ikke dufter af noget, er de ikke noget ved. Smagen af stenfrugter bliver intensiveret ved opvarmning, så denne tærte dufter helt vildt af abrikos, når den kommer ud af ovnen. En dejlig sensommerkage.

Mandelmel – hvorfor skal det være så svært?

Jeg laver en frangipane til denne tærte. Frangipane er en mandelmasse man bruger til forskellige kager, som laves af mandelmel eller nogle gange marcipan.
Her i Frankrig, hvor jeg er heldigvis holder ferie mindst en gang om året, kan man købe mandelmel i almindelige supermarkeder. Jeg ved af erfaring, at det kan være svært at finde i Danmark, hvilket er ekstremt irriterende, da det er et dejligt produkt at bage med. Man kan være heldig at finde det i helsekostbutikker eller i andre specialbutikker, men ofte vil det være ret dyrt. I København kan du købe det i det italienske supermarked, Supermarco. Du kan lave det selv ved at kværne mandlerne helt fint i en foodprocessor eller kaffekværn. Du må selv om, om du gider smutte mandlerne. Hvis du ikke gider, får du bare et mørkere og lidt grovere mandelmel, men det smager fint. Men hvis en indkøbschef for Dansk Supermarked eller Coop læser det her, så please – få mandelmel på hylderne! (mere…)