Jeg har lavet ret så meget mad med græskar på det seneste. De er jo også over alt, men græskar er også enormt alsidige, både i det søde og det salte køkken. Her får I min opskrift på klassisk pumpkin pie. Jeg brugte hokkaido, men du kan også bruge almindelige græskar – f.eks. fyldet fra et udhulet halloweengræskar – eller butternut squash eller hvad du nu har. (mere…)
Vi er taget på påskeferie hos mine forældre i Nordjylland og har leget hus. Det er fedt med så meget plads og en have, når vi er vant til at bo i lejlighed. Vi hygger med provinslivet; en tur i Brugsen, hvor man møder folk man kender, en snak med naboen, en kop kaffe i solen på bænken foran huset mens Otto leger med en dynge sand. Og så er mine forældres køkken et dejligt sted at lave mad, så det gør jeg selvfølgelig også.
Vi er ikke ret jødiske i min familie. Og så alligevel lidt.
Vi er overhovedet ikke religiøse, men der er dog alligevel en jødisk kultur, som min mor og jeg har med os fra vores amerikanske (tysk-russiske) familie. Og udover kærlighed til Woody Allen film, Barbra Streissand (som jeg utallige gange får at vide, at jeg ligner – tak for det) og New York (som min mor kommer fra), så handler det især om mad. Rigtige kosher pickles, bagels, streusel coffee cakes, babka, challah og meget andet. (mere…)
For dem, der holder efterårsferie, eller for dem, som godt gider bage kage, selv om de ikke har fri, så får I her min opskrift på en intens og lækker tærte med pære, frangipane og mørk chokolade. Regnvejr er (også) kagevejr! (mere…)
For nylig var der en lille artikel om mig og min blog i Alt for damerne. Det handlede om hvordan jeg var kommet i gang med bloggen, hvorfor jeg skrev og hvordan det havde ændret mit liv. Der var et par billeder af min mad, bl.a. en courgette tærte, som der så siden er flere, der har spurgt mig om opskriften på.
Det var en tærte jeg lavede, mens vi var i Sydfrankrig sidste år, og jeg fik bare aldrig skrevet om den. Den er super nem, fordi jeg snød og brugte købt mørdej, og fordi den laves uden brug af tærteform. Verdens nemmeste lige at smække sammen, og der er højsæson for courgetter lige nu, så se at få spist nogle af dem. Tærten her er perfekt til et let aftensmåltid sammen med en salat, eller som en frokostret, del i en buffet eller til picnic. (mere…)
Abrikoser er så søde og nuttede med deres bløde, let dunede skind, som man kan kæle for. De skal selvfølgelig være modne, dvs. ikke for faste, men heller ikke splattede og så skal de dufte sødt af abrikos. Hvis de ikke dufter af noget, er de ikke noget ved. Smagen af stenfrugter bliver intensiveret ved opvarmning, så denne tærte dufter helt vildt af abrikos, når den kommer ud af ovnen. En dejlig sensommerkage.
Mandelmel – hvorfor skal det være så svært?
Jeg laver en frangipane til denne tærte. Frangipane er en mandelmasse man bruger til forskellige kager, som laves af mandelmel eller nogle gange marcipan.
Her i Frankrig, hvor jeg er heldigvis holder ferie mindst en gang om året, kan man købe mandelmel i almindelige supermarkeder. Jeg ved af erfaring, at det kan være svært at finde i Danmark, hvilket er ekstremt irriterende, da det er et dejligt produkt at bage med. Man kan være heldig at finde det i helsekostbutikker eller i andre specialbutikker, men ofte vil det være ret dyrt. I København kan du købe det i det italienske supermarked, Supermarco. Du kan lave det selv ved at kværne mandlerne helt fint i en foodprocessor eller kaffekværn. Du må selv om, om du gider smutte mandlerne. Hvis du ikke gider, får du bare et mørkere og lidt grovere mandelmel, men det smager fint. Men hvis en indkøbschef for Dansk Supermarked eller Coop læser det her, så please – få mandelmel på hylderne! (mere…)
Jeg har tidligere haft en lille aversion mod at bruge mørdej. Selv om jeg laver så meget mad, som jeg gør, har mørdej været sådan noget, som jeg sjældent orkede. Og derfor har jeg nok ikke lavet helt så mange tærter, som måske havde været klædeligt for sådan en mad-nørd som mig. Men nu er jeg ved at komme mig over min mørdejs-fatigue. For det er jo overhovedet ikke besværligt. Faktisk er det noget af det nemmeste overhovedet. Man kan endda gøre det med de bare næver! Det tager 5 minutter at samle en mørdej. Mens den sætter sig i køleskabet ordner man sit fyld. Eller man kan lave mørdejen dagen før (eller 2 dage før – eller fryse den og tø den langsomt op i køleskabet inden brug) og så rulle den ud, når man er klar.
En galette er en simpel og rustik form for tærte, hvor man ikke bruger en tærteform, men i stedet bare folder dejens kant op omkring fyldet. Du kan variere fyldet i det uendelige. Prøv også med æbler og kanel, fersken, blåbær eller en salt version med stegte svampe og ost .
Når man læser amerikanske opskrifter, madklummer og lignende, hvor pie (tærte) er emnet, bliver man introduceret til vigtigheden af den perfekte pie crust (tærtedej) og hvordan man opnår en flaky dej, dvs. en dej der virker let i det, er sprød og smuldrer i smukke sprøde flager. Der er utallige metoder til opnåelsen af denne flakyness – bl.a. brugen af svinefedt (lard) i dejen, eller en blanding af svinefedt og smør. Nogle bruger vodka i stedet for vand og så er vi slet ikke kommet ind på de forskellige måder at fordele fedstoffet i dejen – på én gang, med fingrene, uden fingrene, med mellemstop i fryseren osv. Man kan godt få indtryk af at det faktisk ikke er muligt for et ganske almindeligt menneske at samle en tærtedej, der overhovedet er spiselig, men sådan er det selvfølgelig ikke! (mere…)