laks Tag

Morgenmad på Sarabeth’s i New York – og kendisspotting!

sarabeth's

På Upper West Side på Manhattan spiste vi morgenmad på Sarabeth’s på Amsterdam Avenue. Det er en kæde, og de findes rundt omkring på østkysten – amerikansk homecooking – comfort food. Den slags. Vi fik en hyggelig og god morgenmad og så viste det sig faktisk, da jeg kom hjem og sad og så billederne igennem, at jeg vist har fået taget et paparazzibillede af en mega stor kendis (mere…)

Østers med hollandaise

Vi havde brunchgæster i går, og til den lejlighed havde jeg skaffet et dusin kæmpestore limfjordsøsters. De var knaldfriske og smagte vildt godt – af en frisk blæsevejrsdag ved Vesterhavet. Med en klat friskpisket hollandaise og et drys purløg, så var det altså lige sagen sammen med et glas cremant som start på en ellers klassisk søndagsbrunch med vennerne. Luksus!

(mere…)

Restaurant Kronborg: Gedigen og hjemmelavet dansk mad

 

kronborg

En af de gode ting ved København er den overflod af smørrebrødsrestauranter, vi har i byen. Det er vidunderligt at traske rundt i byens gamle gader og så gå ned ad trappen til en af de mange beværtninger, som jo ofte ligger i kælderen, hvor man serverer gammeldags dansk mad, der skal nydes med øl og snaps.

Jeg elsker smørrebrød og hele kulturen omkring den type mad – det er jo ikke fordi det ellers vælter med madkultur i Danmark, men her er altså noget, som vi rent faktisk har en kultur omkring. Smørrebrød og så selvfølgelig julefrokosten. Jeg var inviteret på Restaurant Kronborg for at smage på deres julebord. Julebordet er en sag, som flere smørrebrødsrestauranter disker op med til jul – jeg har før fået det på bl.a. Schønnemann og Tivolihallen(mere…)

Nordisk mad: røget laks med rugbrødskrymmel og rygeost

Foto: Line Klein

 

I weekenden var Peter og jeg til venne-komsammen i Jylland, hvor en flok af mine gamle gymnasievenner mødtes. Mens alle børnene løb rundt og skreg og hvinede og gejlede hinanden op til ekstreme lydniveauer, gemte jeg mig i køkkenet og lavede mad til os alle sammen. Forretten hentede jeg inspiration til fra en af mine egne opskrifter, som tidligere har været i Alt for damerne, nemlig denne meget nordiske ret (det er jo moderne) med røget laks, rugbrød og rygeost. Det er en supernem ret, den er hurtigt lavet og den kan bruges både som forret, til frokost, buffet og tapas. (mere…)

Hurtig og fabulous forret fra en tøseweekend – kan også spises af mænd

laksemad

Jeg havde rigtig tøse-weekend med to veninder sidste weekend, hvor vi om fredagen var ude (drinks på Salon 39, bruschette og pizza på Mother og sjusser på Paté Paté), om lørdagen spiste vi brunch på Nimb Brasserie efterfulgt af en biograftur (Facebook-filmen The Social Network – som var ret fed – jeg synes i øvrigt den ene hovedperson, Edouardo, lignede en helt ung udgave af Kiin Kiin’s Henrik Yde!). Jeg var ret baldret hele dagen. Nu hvor jeg er blevet halvgammel, kan jeg virkelig mærke det, når jeg ikke får sovet nok efter en tur i byen. Alligevel ville jeg gerne byde mine gode veninder på en dejlig middag lørdag aften, så jeg valgte nogle nemme løsninger. Vi startede med denne lakseret, som er lavet på ingen tid. Opskriften kommer nedenfor. (mere…)

Laks med parmaskinke og smaskede ærter

Laks med parmaskinke

Det pisser ned. Derfor overvejede jeg kraftig at sige farvel og tak til sommeren og lægge en eftårsret på bloggen i dag. Men fandme nej! Det er altså stadig sommer og jeg er ikke klar til 6 måneders simremad endnu, selv om det også bliver dejligt til den tid. Jeg er bare ikke færdig med at spise sommermad. Så her er en sommeret i lyse dejlige farver. Den kan nu også spises, når det er mørkt og koldt udenfor…

En kraftigtsmagende fisk som laks kan sagtens klare noget parmaskinke uden at blive for domineret af det. Englænderne er fans af fisk med mushy peas, hvor ærterne dog kan være ret smattede og nærmest gule-ærter-agtige. Gule ærter har aldrig gjort noget for mig og jeg foretrækker til hver en tid de helt grønne ærter. Her har jeg brugt sommerens friske, danske ærter til en mere sommerlig udgave af mushy peas, som jeg så vælger at kalde “smaskede”, fordi jeg gav dem nogle smask med en kartoffelmoser. Smukt ser det ud, og den friske sommerlige smag fra ærterne går rigtigt godt med den fede, fyldige laks. Jeg tror faktisk det er en ret klassisk kombo med laks og ærter. 

Jeg havde også et bundt friske løg, som jeg glaserede med hvid balsamico. Det gav retten et dejligt syrepift. Du kan droppe løgene og servere en citronbåd sammen med fisken i stedet. Og gode danske kartofler er godt til. (mere…)

Lakse fish cakes – Laxomani i Sverige

Roadtrips med Tappsy, Abba og Kent

I weekenden var jeg i Norge og besøge svigerfamilien. De bor i det sydlige Norge lige ved den svenske grænse, så Peter og jeg kørte over Øresund og op gennem Sverige for at komme derop.

Jeg elsker roadtrips. Vi hygger os altid i bilen med Katjes Tappsy  (de der pandahoveder af skum og lakrids) og hører Abba eller eksotisk udenlandsk radio (der godt nok spiller præcis det samme musik som de danske kanaler, bare med lidt mere Kent), og så er der jo spise-pauserne, hvor vi enten kaster os over de sindssygt gode kanelbullar, som er helt aldeles spiselige selv i tankstation-udgave – med masser af kardemomme og kanel og strøsukker på (Note to self: find opskrift på svenske kanelbullar til et andet indlæg!) ELLER stopper ved Laxbutiken. (mere…)