kursus Tag

Til kageshow med Claus Meyer

Claus Meyer

I går hyggede jeg mig søndag eftermiddag med en tur i Politikens Hus, hvor Claus Meyer holdt sit Kageshow for omkring 400 gæster, der havde købt billet via Politiken.

Arrangementet blev holdt som en del af lanceringen af hans seneste bog om kager – Meyers Kager og der skortede bestemt ikke på kage-interesserede deltagere denne kolde eftermiddag. Sammen med Claus Meyer stod hans gamle kage-makker, konditor Morten Borup, som i sin tid var medforfatter på Claus Meyers populære bog, Chokolade. Sammen holdt de to mænd et kage-foredrag/cooking show, hvor de på scenen lavede kager, mens de sludrede om forskellige tips og tricks til god kagelavning.  (mere…)

Chokolade op til begge albuer

I Hillerød ligger Danmarks efter min ydmyge menings smukkeste slot, Frederiksborg Slot, men der ligger også den lille butik Chokolade Mageriet, som laver håndlavede chokolader. Stedet er opbygget og ejet af Dorte Madsen, som selv er udlært chocolatier. På Chokolade Mageriet kan man deltage i workshops, hvor Dorte viser hvordan man laver fyldte chokolader. Jeg var afsted med Peters arbejde, og aldrig har jeg set så stort et kar med smeltet, mørk chokolade. Det var lige til at hoppe i og rulle sig i! Hvad med en meget stor fyldt chokolade med Mira indeni? (mere…)

Køkkenworkshop for første gang

 

 

Jeg havde den fornøjelse at afholde en køkkenworkshop for et hold rigtig sjove og søde mennesker her for nylig.
Det foregik hjemme hos dem privat, hvor jeg havde forberedt en menu med tilhørende opskrifter. Jeg kom med alle råvarerne, og vi lagde ud om eftermiddagen med at fordele deltagerne på hold, så de to og to havde ansvar for hver sin ret. 

Menuen var denne: 

Endive med lakserillettes

Jordskokkerisotto med kammuslinger og kørvelsalat

Stegt foie gras, glaserede rødbeder og sprødt rugbrød

Andebryst med græskar på to måder, kalveglace og syrlige løg

Vacherin med lemon curd, passionsfløde og praliné 

(mere…)