Jeg elsker svinekød. Især sådan nogle tyktskårne koteletter – gerne med ben i – det giver saftigere kød. Svinekød smager dejligt, men prøv at købe frilandsgris eller økogris – gerne hos din slagter. Ja, det er dyrere, men det er altså lidt for mærkeligt, at prisen på svinekød i supermarkeder slet ikke har fulgt prisudviklingen på andre varer. Det er jo underligt, at man kan få to store herregårdskoteletter til 30 kr., er det ikke? (mere…)
Jeg fik nogle lækre blommer af en kollega, hvis forældre bor på en gammel frugtplantage udenfor Lund i Sverige. Det vælter med blommer i haverne lige for tiden og hvad skal man dog med dem? Jeg er jo en kød-pige, og en stor svinekotelet med ben i er noget det bedste, jeg ved (sammen med spaghetti og store bøffer og hjemmelavet is og gode rodfrugter og og og …); jeg foretrækker dem med ben i, da kødet får mere saft og kraft under stegning, når der sidder et ben på – det samme gælder for en kamsteg.
Svin kan godt lide at få selskab af noget sødme og syre, og der passer blommerne perfekt ind. Ja, jeg ved godt at billedet her måske ikke er så yndigt, men det smagte sindssygt godt! Især på sådan en lidt trist efterårsdag som i dag, hvor det regner og blæser.
Blommerne her var sådan nogle rød-gule nogen (jeg kender ikke sorten) med relativt tyndt skind. Det er mest i skindet, at syren sidder, så hvis du bruger en blommesort med meget kraftigt skind, kan det godt være du skal bruge mindre balsamico eller evt. noget sukker i blommerne.
PS. Jeg har også en opskrift på en dejlig blommekage, som kommer i næste indlæg… (mere…)