Der er en ny chokoladebutik i byen – britiske Hotel Chocolat slår i denne weekend dørene op for deres nye flotte butik i Østergade i København, hvor du kan købe bjerge af kvalitetschokolade. Men ikke nok med det, der er også en café og bar, hvor du kan købe andre delikatesser lavet med kakao, for kakao kan bruges til andet end fyldte chokolader (ikke at der er noget galt med sådan nogen!).
Jeg var til åbningsreception for Hotel Chocolat og smagte på sagerne…
Nede i mit elskede Frankrig, har de sådan nogle dejlige supermarkeder med alle mulige kvalitetsvarer på hylderne. Her kan Danmark godt lige lære noget om, at have mange varenumre i butikken og også store udvalg af kvalitetsprodukter. F.eks. sælger Bonne Maman – Frankrigs store producent af syltetøj, kager med mere – nogle utroligt gode chokolade sablé kager. Men ikke så gode, som dem man selv kan bage.
Siden 1. januar (ja, jeg bagte kage 1. januar!) har jeg gået og eksperimenteret med en opskrift på helt almindelig chokoladekage – sådan en, man kan gå og spise sig et stykke af på en helt almindelig dag. Ikke noget fancy, men noget som tilfredsstiller den der craving for chokoladekage, som nogle gange kommer over en. Og med hverdagschokoladekage, så mener jeg sådan en, der er lavet med kakao og ikke chokolade. Jeg har stort set altid de ingredienser, der skal bruges, i mit køkken, så det altid er nemt lige at bikse en god kage sammen. (mere…)