København Tag

Torvehallerne – snigpremiere

Torvehallerne

Hurra! Endelig er København kommet med på listen over storbyer med et ordentligt marked. I dag har jeg været til snigpremiere i Torvehallerne – det nye sted for lækre råvarer midt i København.

Torvehallerne har været undervejs i laaang tid. Projektet har været droppet og genoptaget, men nu står de to lange glasbygninger endelig på Israels Plads – lige ved Nørreport station og klar til at tage imod de handlende, som er trætte af supermarkeder. Torvehallerne har officiel åbningsdag d. 2 september, men jeg var derinde til generalprøve åbning, hvor butikker skulle tjekke om alt var klar, og hvor blandt andet pressen og andre inviterede kunne få et kig og – ikke mindst – en smagsprøve på de nye markedsglæder. (mere…)

Tivoli åbner i dag

Pantomime

I dag slår Tivoli dørene op for en ny sæson – og for en gangs skyld ligger påsken så sent, at Tivoli kan være med til at fejre den. Der er levende får og lam, påskemarked med alt muligt gejl, besøg af Rasmus Klump og påskeharen og masser af fine påskeblomster.

Jeg var til pressemøde i Tivoli i tirsdags, hvor man fortalte om, hvad der sker af nye ting i haven denne sommer. Det har jeg skrevet en artikel om på Spiseliv, så ikke en masse om det her. (mere…)

Weekendens mad

Hansens Hornbæk

Jeg er lige kommet hjem fra en dejlig søndagstur med min veninde. Vi kørte til Hornbæk i det smukke solskinsvejr og besøgte en ven, der har sommerhus deroppe. Og så gik vi en tur langs stranden og gloede på de fine huse langs kysten.

I Hornbæk havde vi pitstop på Restaurant Hansens Café, hvor vi spiste frokost. Hansens ligger i et gammelt stråtægthus på Havnevej midt i Hornbæk. Man kan sidde foran og bag huset – og selvfølgelig indendørs. Vi satte os i den solrige gårdhave. Hvor er det dog fantastisk, at man kan sidde ude og spise frokost allerede. I love it!, som min by-broder Ole Henriksen ville sige (han er jo fra Nibe). (mere…)

Vejen til Himlen – Nose2Tail Madbodega

nose2tail

Til middag på bæredygtige Madbodega, Nose2Tail

Der er lige åbnet et topmoderne spisested i Kødbyen. Det har man jo hørt før. Og Nose2Tail ser meget bodega-hyggeligt ud – er det nu moderne? Ja, det er det, for det er moderne som bare fanden at spise bæredygtigt.


Grisen var fra Verner

Stedet, som ejes og drives af de tre drengerøve Martin Becker Rasmussen, Teitur Christensen og Søren Haahr, hedder Nose2Tail, fordi man laver mad efter nose-to-tail –eating princippet; køkkenet får hele dyr ind, og man bruger hele dyret. (mere…)

Det helt rigtige morgenmadskort på Madklubben Steak

Madklubben Steak

Okay venner. Jeg har fået et nyt yndlings-morgenmadssted i København. Madklubben Steak, som jeg i forvejen er fan af for deres store, mandige bøffer, lækre fritter, perfekte bearnaise og utroligt søde betjening, har åbnet op for morgenmad og frokost. Kortet er så cool – der er ikke noget pis med brunchtallerkner med skiver af rød peberfrugt og lamme osteskiver. Næh nej. På Madklubben Steak har man rigtig morgenmad. Du kan få to blødkogte æg med toast (se det perfekt kogte æg øverst i indlægget), du kan gå amok i waffles eller french toast, du kan få en full english med bønner og det hele, eller du kan overdose på smør med en vanvittig eggs benedict (som jeg selvfølgelig gjorde) – og meget meget andet. Det er fantastisk! (mere…)

150 kroners middag på Asador

Asador

I mandags var jeg inviteret til et blogger-arrangement på argentinske Restaurant Asador på Christianshavn. Formålet var at lade nogle af os bloggere spise den menu, som fra og med denne weekend og en uge frem er tilgængelig for 150 kr. på Asador i forbindelse med initiativet Copenhagen Restaurant Week. Fra d. 25. marts til 3. april kan man på en række restauranter – hovedsagelig i København – spise 2 retter for 150 kr.
Hov, siger I så, har vi ikke lige haft noget der minder om det? Jo, et andet initiativ, som også skal få folk ud at spise noget mere var Copenhagen Dining Week i februar – her spiste jeg hos den nye restaurant Kultorvet nr. 5 – du kan se billederne på min Facebook side.

Nå, men Restaurant Week arrangeres af det internationale bordbestillingssystem, Book a Table, og meningen er, at restauranterne med knaldtilbud på 150 kr. for 2 retter vil prøve at tiltrække nogle nye kunder – altså at folk skal prøve at spise nogle andre steder, end der de plejer. Og det fik jeg så lov til med Asador, for der har jeg faktisk aldrig været før. (mere…)

Anmeldelse: Noma – sådan smager avantgarde

Noma

Her er min oplevelse af Danmarks – efter min mening – eneste avantgarde køkken.

Jeg har endelig fået prøvet at spise på verdensberømte restaurant Noma på Christianshavn.

Det har sat en masse tanker i gang hos mig og mine medspisere, for køkkenet og restaurantens koncept er så særegent og jeg har aldrig prøvet noget der overhovedet minder om det før. Det er virkelig et mærkeligt sted. Jeg har haft svært ved at skrive dette indlæg, for der er så mange aspekter, jeg gerne vil have med, at jeg ikke helt ved, hvor jeg skal starte. Så lad os starte med maden og billederne og tage det derfra. Det bliver et længere indlæg og mine konklusioner vil jeg komme med til sidst – deriblandt min kritiske indstilling til restaurantens vinvalg. Mere om det senere. (mere…)

Bræt-mad og mormorporcelæn – en festlig aften i Frankie’s Køkken

Frankie's

Fredag aften var Peter og jeg en tur ude med to venner. Vi ville prøve Anders Aagaards nyeste skud på stammen (det er ham med Madklubben), nemlig Frankie’s Køkken i Admiralgade – der hvor Anders’ sted Allo Allo lå før

Jeg tror aldrig, jeg har været i Admiralgade før, og da jeg stavrede afsted på mine hæle og forsøgte at undgå revnerne mellem de gamle brosten,  mærkede jeg den der Københavner stemning, som nogle af byens gamle gader har. Det hele er så fint og gammelt, og bortset fra et par parkeringsskilte så kunne jeg lige så godt have befundet mig i 1800 tallet. (mere…)

Jeg kunne spise på Schønnemann hver dag

Men jeg ville nok blive jordens fedeste kvinde, for der spares ikke på de gode sager på smørrebrødsrestauranten Schønnemann på Hauser Plads i København. John og Søren Puggaard (som jeg i øvrigt mødte, da jeg var i Norge til snapse award show – de er nogle utroligt dejlige og store mænd), der driver byens efter min mening bedste smørrebrødsrestaurant, er kompromisløse, når det gælder kvalitet, og servicen på stedet er helt fantastisk – den kan sagtens måles sig med Michelinstjerne-restauranternes service. Det er voksne mænd, og de har fuldstændig styr på hvad de laver.   (mere…)