italiensk Tag

Prag II – flere øl og besøg på lækker italiensk restaurant

Prag

Dag to i Prag gik for det meste med at vandre rundt i byen og se på alle de smukke pladser og bygninger.

Karlsbroen er en af de mest kendte attraktioner i byen og den gotiske bro er også meget imponerende – særligt tårnet i den ene ende, hvorfra det øverste billede er taget, er smukt og ligner et sted, hvor fra en ond dronning i et eventyr står og kaster forbandelser over pøblen. Peter og jeg gik op i tårnet for at få udsigten over Prags borg på den anden side af floden – og for at komme væk fra – ja – pøblen på broen. For der er altså utroligt mange turister på Karlsbroen og en masse “kunstnere” som sælger afskyelige “smykker” og tegner karikaturtegninger af kendte, de aldrig har mødt, og af turister, som af en eller anden grund gerne vil have en grim tegning af dem selv med hjem. Jeg tror faktisk, vi var der en stille dag. Det var nemlig søndag. Men det er svært at konkurrere med udsigten fra tårnet – Prag er en umådeligt smuk by. (mere…)

Det calabriske køkken – middag på Il Gambero Rosso

Il Gambero Rosso

 

Calabrien er det der svarer til støvlespidsen i Italien. Denne meget sydlige region, som peger på Sicilien med sin spidst, har et vidunderligt, enkelt og rustikt køkken. Og som det ofte er tilfældet for varme lande, så er maden ret krydret.

Jeg var til en særlig calabrisk middag på den italienske restaurant Il Gambero Rosso (med samme navn som den verdenskendte italienske vinguide), som ligger på en ret underspillet adresse langt ude af Amagerbrogade. Restauranten er kendt som en af de mere autentiske italienske spisesteder i byen og var denne aften rammen om en middag, hvor en række producenter fra Calabrien var på besøg i København for at vise deres produkter frem i det kolde nord. Køkkenet i Il Gambero Rosso lavede en middag til de inviterede gæster, hvor de medbragte calabriske produkter blev anvendt – og til min store glæde omfattede menuen ikke mindre end 4 pastaretter! (mere…)

Gratinerede auberginer og tomater

auberginer gratinerede

Jeg fandt nogle rigtig fine tynde auberginer forleden. De var samme længde som almindelige auberginer, men cirka halv tykkelse og fra Italien. Dem lavede jeg denne skønne ret med.

Auberginen har altid været en favorit hos mig. Den smager ikke af så meget i sig selv, men den er god til at tage imod smag fra de ting, man tilbereder den sammen med, og så har den en fyldig, lidt røget smag, der gør den meget tilfredsstillende at spise. Faktisk synes jeg ikke man savner kød, når man spiser auberginer – ikke at jeg altid går og savner kød. Eller okay, lidt måske.  (mere…)

Det spiste jeg i Campania del II

Hosteria San Lorenzo

Her kommer anden del af hvad jeg spise på min tur i Campania – altså i det sydlige Italien. Det var den sidste dag, jeg var der. Dagen efter rejste jeg hjem via Rom og var hjemme i weekenden for så at tage afsted til Toscana søndag eftermiddag. Mere om Toscana turen følger. (mere…)

Spaghetti Carbonara med peberfrugt

peber carbonara

Så er pasta-narkomanen tilbage med endnu en dejlig og nem pastaret.

Jeg har for tiden et lille flip med pasta carbonara, fordi jeg har opdaget alle de muligheder den hurtige ægge-oste sauce giver. Det er simpelthen så hurtig aftensmad, at der overhovedet ingen grund er til at løbe om hjørner og købe fesne færdigretter.

En carbonara kender vi som den cremede pastaret med bacon. Der er delte meninger om, hvorvidt der skal fløde i en carbonara. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, bruger man nogle steder en anelse fløde i Norditalien, mens man undlader det sydpå. Jeg kan godt lide at variere min carbonara med forskellige grøntsager – se mere om det om lidt.  (mere…)

Tomatrisotto med ristede svampe

Tomatrisotto

Denne tomatrisotto er en af de tilbagevendende hverdagsretter i mit køkken. Jeg laver det, når jeg ikke har købt ind, fordi jeg altid har risottoris, parmesan og flåede tomater i mit køkken (og hvis det ikke bliver til risotto, bliver det spaghetti med tomatsovs i stedet). Jeg bruger vermouth i stedet for hvidvin. Oprindeligt fordi jeg altid har en flaske Noilly Prat stående blandt sprit-flaskerne på køkkenbordet (man kan jo få brug for en Martini af og til), og siden fordi det giver en dejlig og lidt krydret, fyldig smag i forhold til hvidvin, som jeg godt kan lide.

Og hvis jeg så lige skal dresse retten lidt op, rister jeg lidt svampe og serverer over. Det kunne også være et par pastinakker i tern, som man rister på samme måde som svampene. Eller lidt bacon eller pancetta. Eller lidt chorizo. Eller et stykke skindstegt fisk, hvis man har forberedt sig. Risottoen kan blive til mange typer retter. Lige fra sofa-stener om søndagen til fancy gæstemad. (mere…)

Salat med tun og kikærter

tun kikærter

En af mine frokoster til mig selv herhjemme blev bare så vellykket, at jeg en anden gang vil bruge opskriften som hapser. Lidt lige som min bruschetta med tun, tomat og fennikel, der også startede som en frokost til mig selv. Det var endnu en af den slags retter, som blev til ud fra, hvad jeg havde ved hånden i køkkenet den dag: tun, bladselleri, kapers og kikærter. Prøv den selv til frokost sammen med rustikt lækkert brød, sammen med en grøn salat, som del af en buffet eller som hapser på sprøde brød til et glas hvidvin, når du har gæster. (mere…)

Braiseret italiano kylling med tomat og fennikel

kylling med tomat og fennikel

Hvor ville det dog være at foretrække at sidde i Italien lige nu, med en stor stråhat på og et glas kølig hvidvin mens solen bagte ned på mine solbrune skuldre. Men næ nej. Det blæser og er mørkt og koldt, så vi må vente lidt endnu med forårets komme. Men derfor kan vi jo godt lade lidt som om i køkkenet med noget simremad, som dog smager lidt af sommer og varme.

Jeg er blevet så vild med fennikel, og jeg har en tendens til at komme det i alting for tiden. Jeg elsker dens lakridsede smag, dens saftighed, den måde den smelter på tungen når den er braiseret og dens sprødhed, når den er rå. (mere…)

Hvad køleskabet gemte – lilla risotto med rødkål og bacon

I aften kom jeg hjem efter endnu en dejlig dag i mit nye arbejdsliv som fuldtids madnørd. Jeg var en tur på kontoret på Spiseliv, som jeg jo skriver for, og så besøgte jeg Bistro Kivi på Vesterbro, hvor jeg skulle fotografere noget mad til Spiseliv (se et af billederne på min Facebook side). Det fede var, at jeg fik lov at spise maden bagefter – en herlig bonus ved mit Spiseliv arbejde :-).

Da jeg så sent på eftermiddagen var på vej hjem, orkede jeg bare ikke at købe ind, for jeg havde alle mulige tasker at slæbe på. Så jeg biksede denne risotto sammen af hvad jeg i forvejen havde hjemme i køkkenet: rødkål, hønsefond, bacon og ris. Flot og lilla blev det, og det smagte forrygende! (mere…)

Bruschetta med tun, tomat og fennikel

I dag har jeg spist en ekstremt lækker lille frokostret, som jeg biksede sammen ud fra, hvad jeg lige havde i køkkenet. Det resulterede i denne smukke bruschetta med en lækker tunsalat med fennikel, tomat og dild. Det smagte af Italiensk sol og kystlinje, var sprødt og let og yderst tilfredsstillende. Bruschette er en smart måde at komme af med madrester på – man skal helst bruge daggammelt hvedebrød og du kan komme stort set hvad som helst på. (mere…)